Regeringen har lavet en bred aftale med et flertal i Folketinget om, at den vil fortsætte den danske stats ejerandel i SAS. På Christiansborg er der dog uenighed om, hvorvidt det er en god idé, at den danske stat nu poster flere penge i SAS. Danmark møder Kroatien i Parken. De danske drenge er ind til videre ubesejrede efter to kampe i Nations League turneringen. Spørgsmålet er, om denne stime holder? Vi har Gisle Thorsen, journalist og vært hos fodboldmediet Mediano, med i aften til at gøre os klogere på kampen. Arkæologer finder rester fra kæmpe dinosaur på den britiske ø, Isle of Wight. Ud fra en række knogler – blandt andet dele af bækkenet og ryghvirvlen – vurderer eksperter, at dinosauren kan være den største kødædende dinosaur, som hidtil er fundet i Europa. Vi har talt med Jesper Milàn, museumsinspektør på Geomuseum Faxe og palæontolog, omkring fundet. I aftenens lokalnyhed skal vi en tur til Odense. Her er der nemlig åbnet et mini-museum omkring den fynske cykelrytter, Thorvald Ellegaard. Vi taler med Johnny Wøllekær, stadsarkivar i Odense, omkring museet. Derudover skal vi have et nyhedsoverblik og sparke weekenden i gang med noget god fredagsmusik. Vært: Anne Phillipsen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.