Der skal bruges flere EU-midler på kystsikring. Det mener i hvert fald Venstre, der vil flytte EU-midler fra regional støtte til klima- og kystsikring. Vi taler derfor med Morten Løkkegaard, der er medlem af Europaparlamentet for Venstre, og spørger, hvilken forskel det kan gøre. Derudover ser vi nærmere på det danske militærs træningspersonale. Ifølge Radikale Venstres forsvarsordfører skal de nemlig sendes til Ukraine for at træne de ukrainske soldater, men det er ikke alle, der er enige. Men hvilke fordele og ulemper er der egentlig ved det forslag? Det fortæller Kasper Junge Wester, der er journalist ved Forsvarsmediet OLFI og medvært på "Frontlinjen" her på Radio4. Og så skal det handle om menneskets bedste ven. Efterspørgslen på servicehunde er nemlig stigende, og vi taler derfor om udviklingen med Signe Veggerby, der selv har en servicehund, og med Hanne Troensgaard, der er chefinstruktør ved Servicehundeforeningen, hvor den stigende efterspørgsel giver problemer med ventetid. Vært: Asbjørn Møller.
See omnystudio.com/listener for privacy information.