Hvordan redder vi jorden og klimaet? Det er det helt store spørgsmål, der trækkes tov om på klimatopmødet COP28, der lige nu er i gang. Der er landet et udkast til en aftale på topmødet, og den vender vi derfor med John Nordbo, der er klimarådgiver i den danske afdeling af Care. Derudover varmer vi op til de danske håndboldkvinders kamp om førstepladsen i VM-mellemrunden. Nikolaj Jensen, der er håndboldekspert, giver sit bud på danskernes form op til aftenens kamp mod Tyskland. Og så ser vi nærmere på et forslag fra Danske Regioner, der mener, at danskerne skal have én fælles kontaktkanal til sundhedsvæsenet i stedet for at kontakte egen læge. Morten Freil, der er direktør i Danske Patienter, giver sin mening om forslaget. Vært: Dagmar Eben Østergaard.
See omnystudio.com/listener for privacy information.