Fremover skal Danmark være ekstra forberedt på en række cybertrusler mod energisektoren og el-, gas- og fjernvarmeforsyningen. Sådan lyder strategien fra Energistyrelsen. Peter Kruse, cybersikkerhedsekspert fra CSIS Security Group fortæller om den aktuelle trussel og, hvad vi kan gøre fremover. I Sverige bliver der talt stemmer på livet løs. Svenskerne gik til valg i går, og onsdag forventer man så et valgresultat, når alle udlands- og brevstemmer er talt op. Men hvem står til at være de store vindere? Mads Anneberg, Radio4's Europakorrespondent giver en status på valget. Regeringen har i dag sendt et lovforslag om såkaldte tryghedsvagter i høring. Hvad de præcis skal bidrage med, og hvad de måske ikke kan bidrage med, taler vi med Morten Slotved, borgmester i Hørsholm Kommune om. Aftenradio skyder derudover ugen i gang med god musik. Vært: Signe Ribergård Rasmussen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.