I indslaget Spørg om den nye regering kigger vi, sammen med jer lyttere, nærmere på den nye regering, og sammen med to eksperter kigger vi det nye regeringsgrundlag i sømmene. Med til at svare på lytternes spørgsmål har vi Benny Damsgaard, valgkommentator for Radio4 og tidl. kommunikationschef for Det Konservative Folkeparti og Thomas Larsen, politisk redaktør hos Radio4. Den nye regering noterer sig, at der ikke længere er et politisk flertal bag TogFonden. Det rejser glæde hos bl.a. Jens Ejner Christensen, Borgmester i Vejle Kommune, Venstre, og ham skal vi høre mere fra i aften. En stor del af kandidatuddannelserne på universiteterne skal halveres i studie-tid, nemlig fra to til et år. Med i aftenradio er Peter Stounbjerg, forperson for Studenterrådet ved Aarhus Universitet og kandidatstuderende i Statskundskab, og han skal fortælle mere om halveringen af kandidatuddannelserne. Vi skal også høre mere om uddannelserne og mere specifikt erhvervsuddannelserne. Regeringen ønsker nemlig, at flere af vores unge skal i gang med en erhvervsuddannelse. Vi har Ole Heinager, Formand for DEG, med til at kommentere på den nye regerings ønske. Forsvaret har en fremtrædende plads i regeringsgrundlaget, og så vil regeringen nedsætte en kommission, som skal undersøge hjemsendelserne af medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste. Det skal Peter Ernstved Rasmussen, vært på Radio4 programmet Frontlinjen og stifter af forsvars-netmediet Olfi, fortælle mere om her til aften. Vi skal naturligvis også have et nyhedsoverblik og høre en masse god musik. Vært: Christina Ankerhus
See omnystudio.com/listener for privacy information.