Elendige forhold i Al-Hol-lejren i Syrien fører til, at alt for mange børn dør i lejren. Nødhjælpsorganisationen Læger Uden Grænser hjælper i lejren, og analysechef Julia Raavad, fra Læger uden Grænser Danmark fortæller om de elendige forhold. Venstres Karen Ellemann forlader Folketinget, hun har nemlig fået posten som generalsekretær for Nordisk Ministerråd. Dét jobskifte giver samtidig en tom stol i EU-parlamentet, og den stol skal tredje-suppleanten for Venstre Erik Poulsen nu overtage. Vi taler både med Karen Ellemann og Erik Poulsen om deres nye jobs. En hurtigfærge på ren grøn energi, findes IKKE … endnu da! Men der arbejdes intenst på en teknologi, der skal få det til at ske. Og den teknologi fortæller Jesper Maack, PR- og kommunikationschef hos Molslinjen, at de snart håber at kunne tage i brug. Aftenradio spiller derudover god musik og tager et blik på dagens øvrige nyhedshistorier. Vært: Christina Ankerhus.
See omnystudio.com/listener for privacy information.