Mindst 152 palæstinensere er blevet såret i et sammenstød med israelsk politi ved al-Aqsa-moskéen på Tempelbjerget i Jerusalem. Vi har Jotam Confino, freelancejournalist i Israel og journalist ved den israelske avis Haaretz, med til at fortælle om hændelserne i Jerusalem. Folkeskolen svigter ordblinde elever, der ikke får den rigtige hjælp. Sådan lyder kritikken fra formand for Ordblindeforeningen, Janne Sabroe. Hun er med for at fortælle om, hvorfor hun mener, at lovgivningen skal strammes, hvis børnene skal have samme muligheder som deres klassekammerater. Vi har også Pernille Kjølholt, leder af Økolariet i Vejle, med i programmet til at komme på forskellige bud på, hvad man kan lave i påskeferien. Et dansk initiativ skal hjælpe ukrainere med i løbet af fem til ti minutter at scanne og gemme kulturarv, som risikerer at blive ødelagt under krigen. Initiativet går helt kort sagt ud på at give alle ukrainere gratis adgang til at lave tredimensionelle kopier af statuer, museumsgenstande og andre vigtige kulturværdier. Det har vi Søren la Cour Jensen, formand for Blue Shield Danmark, og Tao Legêne Thomsen, kreativ direktør i firmaet Virtue Futures, som er tovholder på initiativet, med til at fortælle om. Vi skal undervejs også have et nyhedsoverblik og høre noget god musik.
Vært: Signe Ribergård Rasmussen
See omnystudio.com/listener for privacy information.