Spændingen omkring det tyrkiske præsidentvalg er langt fra forbi - faktisk trækker det ud to uger mere. Ingen af kandidaterne har nemlig fået mindst 50 procent af stemmerne i første valgrunde, og det betyder, at der skal afholdes endnu en valgrunde. Vi har tidligere i dag talt med Jakob Illeborg, international korrespondent for B.T. om valget. I dag har vognmænd flere steder i Danmark blokeret trafikken ved at parkere deres lastbiler midt på vejen. Det har de gjort for at vise deres utilfredshed med en ny vejskat, som vognmændene bliver pålagt i 2025. Vi taler med Kim H. Simonsen, der er vognmand fra Brovst og deltog i demonstrationen i dag. Derudover skal vi høre klip fra nogle af dagens programmer på Radio4, og vi skal naturligvis høre en masse god musik. Vært: Signe Ribergård Rasmussen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.