I aften er der folkefest i Næstved, hvor de har besøg af den tidligere præsident Barack Obama. Vi taler derfor med Nicolaj Lund Jensen, der er citychef i Næstved, om, hvordan byen fejrer besøget og hører også fra en, der var til stede under Obamas tale i Arena Næstved. Derudover skal det handle om passende eller upassende påklædning i skolen. Skolelederen på Nyborg Private Realskole har nemlig sendt et brev ud til samtlige forældre om deres børns påklædning i skoletiden. Vi spørger derfor skoleleder Per Larsen om, hvorfor han har gjort det. Og så er præsidentvalget i Rusland skudt i gang. Sidst fik Putin 76,7 % af stemmerne og denne gang ser det heller ikke ud til at blive spændende. Jens Kristian Lütken, formand for Europabevægelsen, fortæller, hvad vi kan forvente af det her valg. Vært: Claus Andersen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.