Den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj meldes i dag død i russisk fængsel. Aftenradio tegner et portræt af Navalnyj med blandt andre Samuel Rachlin, forfatter og tidligere Moskva-korrespondent. Årets ginfestival i København er skudt i gang i dag, og derfor er vores reporter Cecilie Secher taget ud til destilleri Njord Gin og senere på ginbaren Two Socks for at fejre festivalen med os. Vi skal også tale om den danske astronaut Andreas Mogensen. Oprindeligt skulle han på rumvandring sidste år – men nu er datoen for hans hjemrejse sat, nemlig d. 8. marts. Vi taler med en af hans fans Morten Steffensen, initiativtager til Facebook-gruppen ”Andreas Mogensen fanklub”, om reaktionen på hjemrejsen. Aftenradio taler også om DF’s forslag om at gå tilbage til de mindre kommuner, investeringsmøder og meget andet. Vært: Christina Ankerhus
See omnystudio.com/listener for privacy information.