Alle kuttere i Kattegat der fisker efter jomfruhummere skal nu overvåges. Det har Fiskeriminister Rasmus Prehn besluttet da tal peger på, at færre fisk bliver smidt ud, når der er sat kameraer op. Vi taler med Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening, om den nye beslutning. Inflationen er på sit højeste siden slutningen af firserne. Vi skal høre mere om, hvordan det går med den danske økonomi sammen med Carl-Johan Dahlgaard, professor i økonomi ved Københavns Universitet. Ifølge regeringens udspil til en ny sundhedsreform skal flere licensklinikker gøre det mere attraktivt for lægerne at rykke derhen, hvor der mangler praktiserende læger. Men flere peger på, at licensklinikkerne ikke bliver placeret der, hvor landets svageste får gavn af dem. Vi skal høre fra Magnus Heunicke, Sundhedsminister, om det nye tiltag. Nogle nødhjælpsorganisationer kontakter folk efter de har doneret penge. Vi taler med Susanne Hansen og Lars Vange, som har oplevet at blive kontaktet efter en donation - hvor går grænsen? Vi skal som altid lytte til musik og have de seneste nyheder.
Vært: Christina Ankerhus
See omnystudio.com/listener for privacy information.