Stormen Otto er gået i land i Danmark, og man forventer, at det kommer til at ruske og storme indtil ud på natten. I aftenens version af aftenradio skal vi bl.a. høre fra Jens Kristian Køster, Vagthavende officer ved Beredskabsstyrelsen, om hvordan man har forberedt sig på stormen. Vi skal også høre fra Andreas Nyholm, vejrvært og meteorolog hos TV 2 vejret, om hvordan stormen har ramt rundt omkring i landet. Vi skal også høre om Dronning Margrethes interview i Weekendavisen, hvor der bl.a. bliver snakket rygestop, tv-serien The Crown og Vladimir Putin. Det har vi Thomas Larsen, kongehus-ekspert og politisk redaktør på Radio4, med i aftenens program til at fortælle nærmere om. Undervejs skal vi naturligvis også høre en masse god fredagsmusik. Vært: Anne Phillipsen
See omnystudio.com/listener for privacy information.