Regeringen møder stor modstand med forslaget om at fjerne store bededag. Oppositionen stemmer ikke for forslaget, og bl.a. Enhedslisten peger på, at der skal være en folkeafstemning om forslaget. Vi taler med Mai Villadsen, politisk ordfører for Enhedslisten, og senere Thomas Larsen, politisk redaktør på Radio4 om forslaget og modstanden. Vi spørger også på gaden, om vi skal have en folkeafstemning om afskaffelsen af store bededag. Danmark spiller deres næste VM-kamp i aften mod Tunesien, og Jonas Løytved, journalist, giver os en status på stemningen fra Malmö Arena. Det var ulovligt, da sommerhusejere i 2016 spredte tonsvis af granitsten på stranden for at sikre deres sommerhuse mod havet. Sagen er efterhånden gammel, men en dom er faldet i dag, og i den anledning taler vi med Erling Mikkelsen, tidligere formand for Grundejerforeningen i Lønstrup. Vi lytter til en masse god musik. Vært: Christina Ankerhus
See omnystudio.com/listener for privacy information.