Kulturministeren har blæst til kamp for mangfoldighed indenfor kulturen. Det er bl.a. på baggrund af, at Koda i en undersøgelse fra 2020 viste, at 9 ud af 10 rettighedskroner til danske musikere går til mænd. Hos Liberal Alliance mener de dog, at der mangler klare svar på, hvad kulturministeren vil. Det har vi Katrine Daugaard, Socialordfører fra Liberal alliance, med i programmet til at forklare nærmere om. Vi skal også høre om, at Danmark ifølge regeringen kan nå klimamålet for 2025 ved, at biobrændstoffer skal fylde mere i tanken hos biler og lastbiler. Det er Tejs Laustsen Jensen, direktør i organisationen Brintbranchen, med til at fortælle mere om. To vikingeskatte dateret til perioden omkring år 980 er fundet ved den jyske by Bramslev i nærheden af Hobro. Torben Trier Christiansen, museumsinspektør og arkæolog ved Nordjyske Museer, er med i aftenradio til at gøre os klogere på de nyfundne skatte. Undervejs skal vi naturligvis også høre en masse god musik. Vært: Christina Ankerhus
See omnystudio.com/listener for privacy information.