Elon Musk har sat sin egen stilling som chef for Twitter til afstemning på - ja Twitter, og et flertal af deltagerne i afstemningen har stemt for, at han skal forlade sin stilling. Professor Emeritus Flemming Poulfelt, fra ledelse og strategi på CBS, har aldrig tidligere set en direktør gamble om sit job på den måde. Glade gæster kommer igen på muserne, og derfor er mere underholdende udstillinger både godt for gæsterne og museernes økonomi. Det er en af konklusionerne i den nye håndbog for museer. Hvad museerne ellers kan gøre, fortæller Søren Moesgaard Bjørnsen, analyseansvarlig på Nationalmuseet mere om. Nyt supersygehus i Odense bliver et år forsinket og over en halv milliard kroner dyre. Vi snakker med Stephani Lose, Regionsrådsformand i Syddanmark, om, hvad det skyldes. Derudover skal vi en tur til Qatar for at høre reaktioner på gårsdagens VM finale, til Ukraine hvor Rusland har brugt selvmordsdroner i angreb mod Kyiv og til Storbritannien, hvor High Court er kommet med en afgørelse i sagen om brittermes ønske om at sende asylansøgere til Rwanda. Selvfølgelig skal vi undervejs høre en masse god musik. Vært: Christina Ankerhus
See omnystudio.com/listener for privacy information.