Venstre præsenterede i dag sit landdistriktsudspil. Vi taler om udspillet med Thomas Danielsen, Gruppeformand for Venstre i Folketinget. Der er 13 dage til folketingsvalget, og derfor er vi nået til den 8. udgave af vores indslag Spørg om Valget, hvor det i dag er Steen Østergaard, valggeneral ved Folketingsvalget for KMD, som er med til at svare på lytterspørgsmål. I dag havde den britiske premierminister sin første direkte konfrontation med parlamentet, siden hendes tallerkenvending på hendes økonomiske politik. Med til at fortælle nærmere om dette, har vi Morten Rønnelund, journalist og kender af Storbritannien. Vladimir Putin har her til eftermiddag indført undtagelsestilstand i de fire ukrainske regioner, som russerne har annekteret. Flemming Splidsboel, seniorforsker hos dansk institut for internationale studier (DIIS) med speciale i Rusland og det postsovjetiske område, er med i aftenradio til at fortælle mere om udviklingen i Ukraine. Forskere er uenige om, hvor langt væk den fjerneste galakse ligger, men hvorfor betyder det overhovedet noget? Det skal Peter Laursen, Astrofysiker på Niels Bohr Instituttet, KU, og deltager i DAWN-Centret, der er et samarbejde mellem Niels Bohr instituttet og DTU Space, hjælpe med at svare på. Her i Aftenradio har vi dedikeret noget af vores valgdækning til de politikere, der optræder nederst på valglisten, og i aften skal vi snakke med Vivi Altenburg, folketingskandidat for Danmarksdemokraterne i Vestjyllands Storkreds. Undervejs skal vi naturligvis også have et nyhedsoverblik og høre en masse god musik. Vært: Nicolai Dupont
See omnystudio.com/listener for privacy information.