DMI varsler snestorm i Nordjylland, vi taler med vagthavende ved instituttet, Peter Wandler, om sagen. Ukraine er i dag blevet ramt af et russisk missilangreb, der har kostet mindst 48 mennesker livet. Peter Viggo, der er lektor ved forsvarsinstituttet, fortæller mere om situationen. Salmedigter og højskolelærer Jens Rosendal er død 91 år gammel. Rasmus Skov Borring var hans ven og kollega og fortæller os om Rosendals liv. Saleh al-Arouri, som er næstformand i den militante Hamas-bevægelses politbureau, er blevet dræbt i et missilangreb i Libanon. Allan Sørensen, der er mellemøstkorrespondent for Kristeligt Dagblad, opdaterer os om sagen. Dernæst giver vi dig et godt nyhedsoverblik og spiller en masse dejlig musik. Vært: Christina Ankerhus
See omnystudio.com/listener for privacy information.