I dag er det Día de los Muertos (De Dødes Dag). Det er en helligdag, som bliver fejret i flere kulturer, og ordet fejrer er ikke tilfældigt - eller forkert - for De dødes dag er en festdag. Det snakker vi om med Preben Engelbrekt, Direktør hos Det Nationale Sorgcenter. Antallet af tilskadekomne i trafikken er faldet med 20 procent i perioden 2016 til 2021. Det viser nye tal fra Vejdirektoratet. Vi snakker om denne udvikling med Marianne Foldberg Steffensen, chef for trafiksikkerhed i Vejdirektoratet. Klimatopmødet begyndte officielt i går, men uofficielt har klimaaktivister allerede været i gang flere dage - med opvarmning til det vigtige topmøde i Skotland. Med fra Glasgow har vi Louisa Mathies, frivillig klimaaktivist hos Mellemfolkeligt Samvirke, som skal fortælle os om hvordan topmødet kommer til at foregå. Til sidst skal vi til engelsk fodbold. Den engelske storklub Tottenham har nemlig fået ny manager. Det drejer sig om den italienske træner Antonio Conte. Med til at fortælle om dette har vi Christian Wolny, Presserådgiver hos Right to Dream- og Tottenhamfan. Derudover sørger vi for et nyhedsoverblik og lytter til en masse god musik. Værter: Christina Ankerhus og Nicolai Dupont.
See omnystudio.com/listener for privacy information.