Nyt forslag fra bager lyder, at kunderne skal betale et energi-tillæg på brød, kager og de andre varer i bagerbutikkerne. Vi taler med Mark Mikkelsen, som er direktør for bagerbutikkerne Guldægget. Vi skal også tale om Vladimir Putins tale til befolkningen tidligere i dag, hvor han hævder, at der vil ske en mobilisering af Ruslands hær. Vi taler med Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier og Jacob Kaarsbo, senioranalytiker i Tænketanken Europa, om talens mål og betydning. Op mod 230 grindehvaler er fundet strandet ved Tasmaniens vestkyst. Morten Tange Olsen, forsker for Globe Institut ved Københavns Universitet gør os klogere på, hvordan det kan være. Vi vender også, at dronning Margrethe har fået den nye coronavariant, fattigdommen i Danmark og mange andre nyheder. Vi lytter til en masse god musik og bliver opdateret på de seneste nyheder. Vært: Christina Ankerhus.
See omnystudio.com/listener for privacy information.