Krigen i Ukraine har givet flere lyst til at give en hånd med som frivillig i organisationer herhjemme. Hos Dansk Røde Kors er antallet af frivillige fordoblet siden krigen begyndte i Ukraine for et par måneder siden. Samme tendens gør sig gældende hos Dansk Flygtningehjælp, som ligeledes har oplevet en markant stigning i frivillige. Det er aftenens første historie, som vi dækker med Lone Tinor-Centi, chef for sektionen Frivillig i Dansk Flygtningehjælp og Anna Ulstein Odland, frivillig i Dansk Flygtningehjælp. Peter J. Madsen, hoteldirektør på Hotel Koldingfjord fortæller om, ukrainske Irina, der har haft sin første arbejdsdag på hotellet i dag.
I anden time starter vi med historien om, at beskæftigelsen stiger for 13. måned i træk og dermed endnu engang sætter rekord. Det taler vi med Tore Stramer, cheføkonom hos Dansk Erhverv om. Derudover skal vi vende krigen i Ukraine med Anders Puck Nielsen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet. Den russiske general Rustam Minnekajev har udtalt, at Ruslands mål i næste fase af krigen i Ukraine er at få fuld kontrol over både det østlige og sydlige Ukraine. Vi skal også et smut forbi det franske valg, hvor mange vælgere i Paris er efterladt uden en oplagt kandidat at sætte deres kryds ud for til præsidentvalgets anden runde, som finder sted på søndag, nu hvor venstrefløjskandidaten Jean-Luc Mélenchon ikke længere er i betragtning til posten som Frankrigs kommende præsident. Vært: Astrid Date.
See omnystudio.com/listener for privacy information.