Det er Sankt Hans, og mange skal sikkert samles med familie og venner til god mad og bål. Flere forbinder sikkert også Sankt Hans med Shu-Bi-Duas ’Midsommersang’, hvori der både indgår hekse og trolde. Vi skal høre fra sognepræst og debattør Christian Roar Pedersen, som i dag var med i ’Ring til Radio4’ og Helle Koed fra Hjortsvang, som begge synes vi skal droppe heksen. I Bruxelles er der topmøde omhandlende hvorvidt Ukraine kan blive en del af EU. På få måneder er det krigshærgede Ukraines ansøgning om EU-medlemskab gået fra at være ren utopi til, at EU-landenes stats- og regeringsledere netop nu diskuterer det. Det taler vi om med Altingets EU-redaktør Rikke Albrechtsen. I aftenens lokalnyhed spænder vi buen, hvor vi skal tale med Dennis Bager fra Bellinge, som uden at vide det slog en verdensrekord i bueskydning. Som altid sørger vi for et godt nyhedsoverblik og spiller en masse god musik. Vært: Christina Ankerhus.
See omnystudio.com/listener for privacy information.