Tilliden hos de danske forbrugere er historisk lav. Den er faktisk næsten lige så lav, som ved finanskrisen i 2008. Hvad den lave tillid skyldes, og hvad der kan gøres for at rette op på den, taler vi om med cheføkonom hos Nykredit, Palle Sørensen. I aftenens udgave af ’Spørg om krigen’ kigger vi sammen med Camilla Tenna Nørup Sørensen, lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet, nærmere på hvordan Kina forholder sig til krigen i Ukraine. Vi bliver også lidt ved Ukraine, da præsident Zelenskij planlægger at tale direkte til Folketinget tirsdag d. 29. marts. Vi spørger Thomas Larsen, politisk redaktør på Radio4, hvor usædvanligt det er, og hvordan det vil blive taget imod af de politiske partier. Som altid skal vi lytte til en masse god musik, og vi sørger naturligvis også for et godt nyhedsoverblik. Vært: Anne Phillipsen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.