Statsministeriet tilbagekalder den disciplinære advarsel, som departementschef Barbara Bertelsen fik - i august 2022 - i forbindelse med Minksagen. Justitsministeriet oplyser, at det samme gælder Justitsministeriets departementschef, Johan Legarth, samt afdelingschef i Justitsministeriet Anne-Mette Lyhne Jensen. Det lugter af kammerateri, lyder det fra politikere på Christiansborg, der savner at der bliver placeret ansvar. Rasmus Jarlov fra de konservative er med i Aftenradio. Kræftpatienters behandlingstider skal undersøges nærmere. Der skal ses nærmere på, om der generelt er problemer med at overholde behandlingsfristerne - og der skal indføres modeller for, hvordan patienter sikres den rette vejledning i at søge erstatning. Det sker, efter en sag på Region Midtjylland, hvor 293 kræftpatienter har ventet længere på en operation på mave- og tarmafdelingen på Aarhus Universitetshospital, end de burde. Det står ikke stille i partiet Venstre, selvom partiets formand er sygemeldt. De to politikere, der lige nu tegner toppen af partiet, fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen - og fungerende økonomiminister og næstformand i Venstre, Stephanie Lose - er i fuld gang med at udstikke en kurs for partiet. Derudover skal det handle om sport. Det kører ikke for en af Danmarks største fodboldklubber, FC Midtjylland i Herning. Der har været stor udskiftning på trænerposten og klubben har fået kritik for først at vælge én træner med én spillestil, hvorefter de har fyret ham og så valgt en ny træner med en helt anden spillestil. Og han er også fyret nu. I går valgte FC Midtjylland så en helt tredje træner, for på et pressemøde i Herning præsenterede FC Midtjylland Thomas Thomasberg som klubbens nye træner. Vært: Christina Ankerhus
See omnystudio.com/listener for privacy information.