Socialdemokratiet har gjort mange kontroversielle ting, siden de kom til magten i december. Og det begynder at sætte sine spor i vælgeropbakningen. Hvis der var valg i morgen, ville Socialdemokratiet ifølge en ny måling få 19,0 procent af danskernes stemmer. Vi spørger politisk redaktør på Radio4 Thomas Larsen, hvor alvorligt målingerne er for partiet. Skal danske politikere og topembedsmænd have en karensperiode før de træder ud i erhvervslivet? Ja, mener Sarah Læssøe, medstifter af organisationen Lås Den Gyldne Svingdør, som kæmper for at få indført en sådan karensperiode. Langs kysterne i Spanien og Portugal oplever de et underligt fænomen: spækhuggere, der bliver ved med at angribe sejlbåde. Kirstin Anderson Hansen er biolog ved Fjord og Bælt og hjælper os med at forstå, hvorfor det sker. Vi lægger derudover nyhedsdagen i seng med historier om en ny amerikansk præsidentkandidat, en chatbot, der kan hjælpe med selvskade og ikke mindst en test af de bedste dåsetun. Vært: Asbjørn Møller.
See omnystudio.com/listener for privacy information.