I denne episode af Aftenradio skal det blandt andet handle om farligt PFOS, der er endt hos den skandaleramte miljøvirksomhed Nordic Waste. Det kan Radio4 afsløre. Vi taler med Rosa Lykke Yde, byrådsmedlem for SF i Randers, som er meget bekymret over udviklingen. Den Internationale Domstol i Haag er klar til at gå videre med en sag, hvor Sydafrika har anklaget Israel for folkedrab i Gaza. Allan Sørensen, mellemøstkorrespondent for Kristeligt Dagblad, gør os klogere på grundlaget for beslutningen. Tre markante jordskred i Danmark de seneste tre måneder har sat fokus på en hidtil overset effekt af klimaforandringerne: landskred. Vi spørger Kristian Svennevig, seniorforsker ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og ekspert i landskred, hvor alvorlige disse jordskred er. Vi skal også forbi EM i herrehåndbold. Jonas Løytved dækker EM-håndbold for Radio4 og er vært på podcasten Håndboldbaren, og han opdaterer os løbende direkte fra arenaen i Köln. Derudover taler vi også med Anette Hansen, som er super-fan af de danske håndboldherrer. Vært: Christina Ankerhus.
See omnystudio.com/listener for privacy information.