Udenrigsministerierne i Egypten og Saudi-Arabien opfordrer Danmark til at ”stoppe disse beklagelige hændelser en gang for alle”, efter der har været koranafbrændinger i Danmark. Vi taler med Jakob Skovgaard-Petersen, professor ved institut for tværkulturelle og regionale studier ved Københavns Universitet, der forklarer, hvorfor det vækker så stor vrede i den muslimske verden. I år er der 6% flere optagne på de videregående uddannelser udenfor de fire største studiebyer – Aarhus, Aalborg, Odense og København – sammenlignet med 2022. Vi taler med Steffen Damsgaard, formanden i Landdistrikternes Fællesråd, der glæder sig over denne stigning, men samtidig mener at det kan blive endnu bedre. Blogger, debattør og foredragsholder Lisel Vad Olsson vil erstatte de ægte zoologiske haver med virtuelle zoologiske haver. Bengt Holst, der er Videnskabelig direktør i Københavns Zoo, forklarer, hvorfor man skal fascineres og se mangfoldigheden af dyr i Zoo. Vært: Christina Ankerhus.
See omnystudio.com/listener for privacy information.