Efter ventetidsskandalen blandt kræftpatienter på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital har Region Midtjylland fået indberetninger fra samtlige afdelinger på regionens fem hospitaler. Vi taler med Morten Freil, direktør for Danske Patienter, om det omfattende problem. Derudover går turen til Hogwarts sammen med Harry Potter-superfan Maiken Bredal Carlsen, for at sige farvel til Dumbledore-skuespilleren Michael Gambon, der i dag er død. Og så skal atomkraft sætte gang i den grønne omstilling - i hvert fald hvis man spørger Dansk Industri. Troels Ranis, vicedirektør i Dansk Industri, fortæller hvorfor. Vært: Asbjørn Møller.
See omnystudio.com/listener for privacy information.