Kalenderen skriver 29. februar. En dag vi kun oplever hvert 4. år, og det skal naturligvis markeres. Vi siger tillykke til alle fødselarer, brudepar og nyfødte. Den russiske præsident Vladimir Putin truer med atomkrig, hvis Nato sender styrker til Ukraine. Hans Peter Michaelsen er selvstændig forsvarsanalytiker, og vi spørger ham om, der kan være hold i truslen. Hvis der var valg i morgen, vil Venstre kun få 7,4 procent af stemmerne - det laveste Megafon nogensinde har målt for partiet. Hans Engell er politiske kommentator og giver sin analyse af den historisk lave måling. Kvindemagasinet Femina udkommer for sidste gang på print. Vi taler med Karen Klitgaard Povlsen, Professor Emerita, litteratur- og medieforsker med en særlig viden om magasiner om den digitale udvikling for magasiner. Aftenradio taler derudover om CO2-afgiften på landbruget, offentlighedsloven, The Julekalender som en teaterforestilling og meget mere. Vært: Christina Ankerhus.
See omnystudio.com/listener for privacy information.