Verdens største kapsejlads, The Ocean Race, lagde i dag til i Aarhus. Deltagerne skal sejle jorden rundt, og undervejs gør de stop i en række byer - og nu er Aarhus for første gang en af dem. Vi taler derfor med Charlotte Kirk Elkjær, der er Ocean Race Stopover-director, om hvilken betydning det har. Og så taler vi med Michael Aastrup, der er udenrigsordfører for Venstre, om hvorfor regeringen vil donere yderligere 7,5 mia. kroner til den såkaldte Ukraine-fond, der skal støtte Ukraine både militært og civilt. Derudover skal vi, sammen med tidligere tennisspiller og -træner Michael Mortensen, se nærmere på de store forventninger, der er til Holger Rune og Clara Tauson, der i disse dage begge deltager i Grand Slam-turneringen French Open. Og så hører vi mere om det stigende antal falske annoncer, hvor kendte anvendes til at reklamere for noget, de ikke har indvilliget i - en udvikling, hvor vi, ifølge en ekspert, kun har set toppen af isbjerget. Vært: Nicklas Degn.
See omnystudio.com/listener for privacy information.