I Aftenradio taler vi om Folketingets afslutningsdebat. Erik Holstein, Journalist og politisk kommentator på Altinget, bringer en analyse af debatten. Det skal også handle om Island. For her er en vulkan gået i udbrud. Geolog og leder af Nordisk Vulkanologisk Center i Reykjavik i Island, Rikke Pedersen, forklarer, hvordan situationen står til. De norske myndigheder har valgt at skærpe beredskabskravene, så nordmænd fremover skal kunne klare sig selv i en uge. Hvad det skal betyde, giver Rasmus Dahlberg, lektor på Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet og leder af Center for Samfundssikkerhed, et bud på. Derudover runder vi Mia Skadhauge Stevn-sagen. Vestre Landsret har slået en streg under retssagen, mod en 38-årig mand, der er dømt skyldig i forsøg på voldtægt og drab. Vært: Christina Ankerhus
See omnystudio.com/listener for privacy information.