Årets første udgave af Aftenradio lægger hårdt fra land med historien om Sudans premiereminister Abdalla Hamdok, der trækker sig efter blot at have siddet på posten i seks uger. Hamdok blev ellers væltet ved et militærkup allerede tilbage i oktober. Forvirret? Holger Bernt Hansen, professor emeritus i Center ved Afrika-Studier ved Københavns Universitet hjælper os med at forstå sagen. Hvis alt går vel, sejler fiskekuttere fra Hanstholm Havn på grønt brændstof i løbet af næste år - havnen bliver dermed den første CO2-neutrale fiskerihavn i Europa. Havnedirektør på Hanstholm Havn, Nils Skeby gæster Aftenradio og fortæller om ambitionen. Nye tal viser, at omikron-varianten giver et mildere sygdomsforløb end tidligere varianter. Det har fået flere borgerlige partier til at reagere, og sundhedsordfører for de Konservative Per Larsen fortæller, hvorfor det nu igen er på tide at genoverveje coronarestriktionerne. Langeland har fået besøg af en udsædvanlig nytårsgæst, og det er en historie, vi her i Aftenradio ikke vil misse! Mogens Lange Pedersen er næstformand i storkene.dk, og måske du derfor allerede har gættet, hvem som besøgte øen? Hvis ikke, kan du finde svaret her. Vært: Christina Ankerhus.
See omnystudio.com/listener for privacy information.