Minkavlernes erstatninger ser ud til at blive langt højere end først antaget, siger fødevareminister Jacob Jensen. Vi taler med professor i forvaltningsret Frederik Waage fra Syddansk Universitet, der peger særligt på én ting, som har fordyret ordningen – og at det kan få konsekvenser for samfundsøkonomien. I dag holdt kong Frederik sin første officielle tale. Talen afslørede, at bekæmpelse af klimaforandringer bliver et fokus for ham som regent. Måden han skal leve op til det, og hvorfor netop klimaforandringer fylder hans første tale, skal vi dykke ned i sammen med kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen. Diskussionen om dragshows til børn har tidligere fyldt en hel del, og det gør den nu igen. Når Amager Børnemusikfestival åbner i vinterferien, så vil der nemlig være drag på programmet. Årets kjole er netop kåret – og fordi en fin historie gemmer sig bag, så skal vi også tale om den. Vært: Christina Ankerhus
See omnystudio.com/listener for privacy information.