I morgen er det demokratiets festdag - men det er ikke alle, der er inviteret. Hundredetusinder af danskere og beboere i Danmark har nemlig ikke stemmeret til folketingsvalget. Her på Radio4 har vi talt med nogle af dem. Landets biskopper er blevet enige om, at de vil ophæve folkekirkens ret til at fravælge eksempelvis kvindelige præster alene på grund af køn. Vi har fået en kommentar fra Kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen. TV2 afholder valgkampens allersidste partilederdebat, og her handler det blandt andet om at skaffe de tvivlende vælgere de endelige svar. Vi taler med Thomas Larsen, politisk redaktør på Radio4, der har fulgt med i debatten. Så kan du høre Spørg om valget for sidste gang i denne omgang, hvor det skal handle om tvivl blandt vælgerne. Vi taler med Christian Fischer Vestergaard, direktør for Epinion, som svarer på lytternes spørgsmål. Derudover skal vi have et sædvanligt nyhedsoverblik og høre god musik. Vært: Signe Ribergaard Rasmussen
See omnystudio.com/listener for privacy information.