Der er et lønløft på tre milliarder kroner på vej til udvalgte grupper i det offentlige, efter der er indgået en ny trepartsaftale. Sygeplejersker kan se frem til mere i løn, mens blandt andre politiet ikke er inkluderet. Vi taler derfor med Heino Kegel, formand for Politiforbundet, som er skuffet over udfaldet. De ekstra lønkroner skal få flere til at arbejde på fuld tid og på skæve tidspunkter - men kan det lykkes? Det spørgsmål stiller vi Bent Greve, der er professor og arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet. Og så har Danmarks største kyllingeproducent, Danpo, valgt ikke længere at satse på langsomt voksende kyllinger, og i stedet gå tilbage til de såkaldte turbokyllinger. Vi taler om Danpos kovending med Britta Riis, der er direktør for Dyrenes beskyttelse. Derudover spørger vi også Thomas Roland, der er CSR-chef hos Coop, hvorfor de først udfaser turbokyllingerne i 2025. Vært: Dagmar Eben Østergaard.
See omnystudio.com/listener for privacy information.