Første historie i aften handler om reformkommissionens forslag om omlægningen af SU for kandidatstuderende til lån, som skaber splittelse i partierne og møder modvind hos forpersonen hos Danske Studerendes Fællesråd, Julie Lindmann. Mads Eriksen Storm, der er Uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv er tilfreds med forslaget.
Her til aften handler Spørg om krigen om de rystende billeder fra den ukrainske by Butja, og hvorvidt de er et eksempel på propaganda. Vi snakker med Jeanette Serritzlev, militæranalytiker på Forsvarsakademiet, ekspert i informationskrig.
CPR-numre er ikke gode nok som en sikker identifikation ifølge Peter Kruse, som er cybersikkerhedsekspert fra CSIS Security Group. Kia Tranbjerg Toftgaard, som har været offer for svindel grundet misbrug af sit CPR-nummer, fortæller sin historie.
Rasmus Stoklund, Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, reagerer på og diskuterer videoen med tvangsudsendelsen af en iransk-kurdisk kvinde.
Normalt har søerne i Danmark været gode til at holde fast i CO2. Men, det er forandret, fordi temperaturen stiger omkring os. Det vil sige, at mere CO2 slipper ud i atmosfæren, medmindre vi gør noget, fortæller lektor emeritus Henning Skovgaard Jensen, fra Biologisk Institut på Syddansk Universitet.
Til sidst skal vi høre fra EU-valgforsker Derek Beach, som medvirker for at tale om folkeafstemningen, hvor vi skal stemme ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar. Han tipper, at flertallet af danskere stemmer nej.
See omnystudio.com/listener for privacy information.