23 millioner mennesker er påvirket af jordskælvet i Tyrkiet. Det har fået den Danske Beredskabsstyrelse til at sende et mindre hold afsted, sammen med Sverige og Finland. Jens Oddershede, Chef for Beredskabsstyrelsens internationale beredskab fortæller, hvilken rolle dette hold skal have. Danmarks aflagte Leopard 1A5-kampvogne skal støves af, gøres klar og sendes til slagmarken i Ukraine. Det er gamle kampvogne som Danmark egentlig allerede har skrottet og solgt videre. Kan vi være det udstyr bekendt? Ja, siger Peter Ernstved Rasmussen, vært på forsvarsmagasinet Frontlinjen her på Radio4. EU vil forbyde 10.000 af de skadelige PFAS-stoffer i 2025. Men hvorfor vente så længe fremfor at gå efter et nationalt forbud? Vi spørger Karin Klitgaard, miljøpolitisk chef i DI. Aftenradio taler derudover om stress på ledelsesgangene, pant på kaffekrus og en demonstration mod store bededag, hvor der sandsynligvis ikke var heeelt så mange, som først antaget. Vært: Christina Ankerhus.
See omnystudio.com/listener for privacy information.