Den danske toppolitiker, tidligere minister og tidligere formand for De Radikale, Margrethe Vestager, har trukket sit kandidatur til direktørposten i den europæiske investeringsbank. Vi får besøg af EU-korrespondent for TV 2, Lise Toft Hessellund, til at gøre os klogere på historien. Det store klimatopmøde, COP28, går nu ind i sine afgørende dage, og ord som klimaneutral, carbon capture og scope 1, 2 og 3 flyver rundt i mediedækningen. Det kan være svært at følge med, men en ny bog med navnet Klimakommunikation er netop udkommet. Vi taler med forfatteren Astrid Haug, selvstændig rådgiver og ekspert i politisk kommunikation. Den spanske golfstjerne, Jon Rahm, har takket ja til at deltage på den saudiarabisk finansierede LIV Golf-tour, og det har sparket nyt liv i debatten om golfsportens fremtid. Vi taler med Andreas Hartø, tidligere European Tour-spiller, nuværende kommentator hos Discovery og podcastvært på Golf Showet. Og vi bliver lidt ved sporten, da et nyt dansk cykeltalent, er dukket op. Han hedder Albert Philipsen, er 17 år og fra 2025 skal han køre for storholdet Lidl-Trek. Emil Axelgaard, skribent på Feltet.dk, gæster Aftenradio og gør os klogere på det unge talent. Vært: Nicklas Erbillor Degn
See omnystudio.com/listener for privacy information.