
Sign up to save your podcasts
Or


Ingen bliver sagsbehandler i et jobcenter for at skrive referater. Alligevel har det indtil nu været en sikker del af hverdagen for landets sagsbehandlere og deres +2 millioner årlige møder.
I dette afsnit af AI, en Dans på Roser ser vi på, hvad der sker, når AI overtager referatskrivningen i en af de mest regulerede dele af den offentlige sektor. Gæsten er Morten Maate, direktør for Inkubator i Schultz, der har udviklet værktøjet Dialogstøtte, som i dag skriver referaterne fra samtalerne i jobcentrene i flere kommuner.
Det her er ikke endnu en snak om, at AI sparer tid. Det er erfaringerne fra en løsning i drift, med alt det, der følger med: regler, ledelse, kvalitet og mennesker, der skal ændre den måde, de arbejder på.
I afsnittet dykker vi ned i:
Undervejs får du også historien om AI-avataren, som en chef fra Skanderborg Kommune talte med en hel lørdag formiddag. Og til sidst får du Mortens AI-kæphest: Valget af model betyder langt mindre, end de fleste tror. Den er som en database i 90'erne.
Har du ønsker til emner eller gæster? Skriv til [email protected]
Links:
I det her afsnit vil du høre om:
Vi tager fire af tidens mest omtalte påstande om AI under lup og finder den samme fejl igen og igen. Vi regulerer og fokuserer på teknologien, når det er handlingen, vi burde interessere os for.
Dagens afsnit er et forsøg med en AI-indtaling. Hvad synes du om den? Skriv gerne til [email protected] eller på LinkedIn med din feedback.
Manuskript, tanker og idéer af Dan Rose
Indtalt af Dan Roses AI-klon
To emner, som viser sig at være det samme emne.
Det første er token-økonomi. AI skaber langt mere værdi end vi betaler for. Men alligevel er prisen på tokens noget, der fylder mere og mere i danske virksomheder. Kommer priserne til at eksplodere? Hvordan styrer vi omkostninger?
Svaret er måske at prisen ikke er problemet. Det er, at en variabel omkostning møder en organisation bygget til faste kasser og årlige budgetter.
Det andet er, at Todai i dag lancerer et kontraktsystem, jeg har kodet 100 % med AI hen over august. Det interessante er ikke systemet. Det er, hvad der sker med et softwaremarked, når udvikling går mod nul i pris: hvad koster så noget, hvem vinder, og hvor smal må en målgruppe være?
Kilder og links
Todai Contracts: https://todai-contracts.ai
Goldman Sachs Research: https://www.goldmansachs.com/insights/articles/ai-agents-forecast-to-boost-tech-cash-flow-as-usage-soars
Uber-casen: https://www.bloomberg.com/news/articles/2026-06-02/uber-caps-usage-of-ai-tools-like-claude-code-to-cut-costs
https://techcrunch.com/2026/06/02/uber-caps-employee-ai-spending-after-blowing-through-budget-in-four-months/
Beyond Budgeting: https://www.fm-magazine.com/issues/2020/jun/how-to-manage-cost-without-a-budget.html
https://www.forbes.com/sites/stevedenning/2019/06/24/how-equinor-and-handelsbanken-abolished-budgeting/
Hvordan ved du, at din organisation faktisk har styr på AI? Du kan have den perfekte AI-politik, en AI-styregruppe, et roadmap og en flot risikomatrice. Men stadig ikke få taget de vigtige beslutninger, kende de reelle AI-risici eller måle din fremgang. Og så er det hele jo bare rent teater.
I tredje og sidste afsnit af mini-serien tager Dan Rose fat på den fælde, de fleste falder i, så snart de begynder at styre deres AI for alvor: man bygger noget, der ligner styring, og tror så, at fordi det findes, er der styr på det. Man kan argumentere for, at det governance-teater er farligere end slet ingen styring, fordi den falske tryghed får én til at slappe af.
Afsnittet handler om at kunne se forskel på teater og ægte styring — og om det, der adskiller dem: evnen til at sætte tal på risikoen, så beslutningen flytter sig fra compliance til forretningen.
Du skal blandt andet høre om:
Har du ønsker til emner eller gæster? Skriv til [email protected]
Hvad nu, hvis det nogle gange er den etisk rigtige løsning, at ingen kan stilles til ansvar, når en AI laver en fejl?
I dette afsnit af AI, en Dans på Roser udfordrer vi en af de mest hellige køer i AI-debatten: Kravet om altid at have et "human in the loop". Gæsten er Jakob Mainz, ph.d. i AI-etik, adjungeret lektor på Aalborg Universitet og til daglig leder af et AI governance-team i Novo Nordisk. Han er medforfatter til det opsigtsvækkende paper "The Value of Responsibility Gaps in Algorithmic Decision-Making", der argumenterer for, at ansvarshuller nogle gange skal bydes velkommen – ikke lukkes.
Det her er ikke AI-etik som kaffeklub og åbne spørgsmål uden svar. Det er anvendt filosofi med konkrete bud, der allerede har ændret beslutninger – blandt andet på et stort hospital i London.
I afsnittet dykker vi ned i:
Til sidst får du Jakobs AI-kæphest: Opgøret med "AI first"-tilgangen, hvor teknologien vælges, før nogen har spurgt hvorfor.
Links nævnt i afsnittet:
Hvorfor tager simple AI-beslutninger ni måneder hos selv de mest velkørte virksomheder? Og hvorfor er konsekvensen, at AI-værdien udebliver — uanset hvor mange licenser man har købt?
I andet afsnit af mini-serien om AI-governance dykker Dan Rose ned i det, der følger af forrige afsnits pointe: når governance i sin kerne er organisationsdesign, så er det næste spørgsmål, hvor i organisationen beslutningerne om AI skal placeres. Hvem ejer hvad. Hvor hurtigt skal det gå. Og hvorfor de fleste danske virksomheder lige nu sidder fast i en model, de aldrig har valgt.
Du skal blandt andet høre om:
Kilder og referencer nævnt i afsnittet:
Hvorfor er det de færreste organisationer, der får ordentlig værdi ud af AI? Og hvorfor er svaret ikke teknisk, men strukturelt?
I første afsnit af en tre-delt mini-serie tager Dan Rose fat på et begreb, mange tror handler om compliance og begrænsning, men som i virkeligheden er den vigtigste disciplin for at skabe AI-værdi: governance. Eller på dansk — forvaltning.
Dan argumenterer for, at AI-værdi ikke ligger i teknologien, men i den måde, organisationen forvalter sine indsatser på. Og at den misforståelse, der lige nu hersker omkring governance, koster danske virksomheder enormt mange penge.
Du skal blandt andet høre om:
Kilder og referencer nævnt i afsnittet:
Næste afsnit i serien handler om, hvor i organisationen beslutningerne om AI skal placeres — og hvorfor Centers of Excellence skal omdøbes til Centers of Enablement.
Har du ønsker til emner eller gæster? Skriv til [email protected]
I dette afsnit af AI, en Dans på Roser, gør vi status over det seneste års største debatter og forudsigelser i AI-branchen. Hvad holdt stik, og hvor ramte vi helt ved siden af skiven?
I afsnittet dykker vi ned i fire aktuelle AI-temaer:
Kilder og links nævnt i afsnittet:
Hvad sker der, når vi fjerner mennesket fra ligningen og lader autonome AI-agenter forhandle, købe ind og indgå aftaler på vegne af os?
I dette afsnit af AI, en Dans på Roser kommer du med ned i et fascinerende kaninhul. Med udgangspunkt i Anthropics nye "Project Deal"-eksperiment og en case fra Walmart, undersøger vi agent-økonomiens skjulte tab, hvem der vinder og hvordan markedet ændrer sig.
I dette afsnit lærer du blandt andet:
Til sidst får du et tiltrængt reality check til det meget omtalte "CBS AI Survey 2026", som afslører en skræmmende sandhed om "ubevidst inkompetence" på de danske arbejdspladser.
Links til studier og kilder nævnt i afsnittet:
I dette afsnit sætter vi fokus på den uformelle governance og et af de mest oversete emner i AI-transformationen: Takt og tone på arbejdspladsen.
For med AI overalt, oplever flere og flere dårlig AI-adfærd fra deres kollegaer, hvilket skaber frustration og modstand mod AI adoption i organisationen.
Ligesom vi i sin tid skulle lære de uskrevne regler for at have mobiltelefoner med i mødelokalet, mangler vi i dag et fælles regelsæt for vores omgang med kunstig intelligens. Derfor præsenterer Dan Rose i bedste Emma Gad-stil et konkret sæt spilleregler for god AI-adfærd:
Vi dykker også ned i, hvordan man rent praktisk håndterer konfrontationen ved dårlig AI-adfærd på kontoret. Og endelig diskuterer vi, hvorfor ledelsen bør integrere en officiel AI-etikette direkte i medarbejderhåndbogen.
From the publisher's feed
En podcast til folk, der arbejder med AI. Dan Rose, stifter af AI-huset Todai, inviterer profiler fra erhvervsliv, politik og forskning ind til skarpe samtaler om kunstig intelligens - med fokus på…
Vi sætter det faglige niveau op og går et skridt dybere med både teknologien og adoption af kunstig intelligens. Vi taler ikke buzzwords og smarte one-liners. Ingen forklaringer af gængse AI-termer.
Podcasten er lavet til dem, der allerede arbejder med AI, hvor samtalerne går på, hvordan AI skal implementeres og adopteres, skaber værdi, kan reguleres og de reelle praktiske erfaringer. Og vi gør det i en tone, der er direkte, faglig og uden alt det AI-hype og raket-emojis.
Podcasten udkommer som lyd og video. Nye episoder hver uge.