Vi kan træne vores evne til at koncentrere os om nuet gennem meditation eller åndedrætsøvelser. Det er vigtigt at være opmærksom på, at sindet altid er aktivt, også når vi sætter os ned og er stille med os selv for at meditere. Derfor handler meditation heller ikke om at stoppe tankerne og tømme sindet. Men efterhånden som vi vænner os til kun at være stille med os selv og fokusere på nuet uden at gå ind i tankerne, men blot lade dem passere, vil sindet af sig selv falde til ro. - Jeg tror på, at meditation har tre formål: For det første som en koncentrationsøvelse og for det andet som en øvelse i specifikke vejrtrækningsteknikker for at aktivere det parasympatiske nervesystem og dermed berolige sind og krop. Til sidst bruger jeg øvelser i refleksion til at skabe positive stemninger, løse problemer eller få indsigt. Det kan for eksempel være en meditation i medfølelse, hvor jeg får meditatoren til at skabe indre billeder af for eksempel en, de holder af, mens jeg lægger mærke til de positive følelser, det skaber. Eksempler på meditationer kan være siddende meditation med fokus på åndedrættet eller gåmeditation, hvor du mærker hvert skridt du tager og er fuldt koncentreret om at gå. Meditationerne er af forskellig længde. Nikki Gordon Skovby anbefaler, at du bruger mindst 20 minutter hver dag på at meditere, hvis du vil træne din evne til at være fuldt ud til stede i nuet.
Nikki Gordon Skovby har forsket i resultaterne af forskning i mindfulness og mindfulness meditation. - Der er lavet mange undersøgelser, der tyder på, at man kan påvise en positiv effekt af mindfulness meditationer. Men forskerne bruger ordet mindfulness uden klart at have defineret, hvad mindfulness er og det er derfor undersøgelser i vidt forskellige former for meditation, der ligger til grund for det. Der er for eksempel forsket i transcendental meditation, Vipassana Mindfulness-meditation, Mindfulness-BasedStressReduction (MBSR) og Mindfulness-Based Cognitive Therapy (MBKT) (sidstnævnte metoder er omtalt i artiklen Mindfulness som behandlingsmetode, siger Nikki Gordon Skovby. , har man fundet ud af, at hjernen ændrer sig Amydala, som er en struktur i fx hjernens limbiske system, bliver mindre meditation bliver bedre til at koncentrere sig - både kort- og langtidshukommelsen forbedres - Der er masser af spændende undersøgelser af hjernen, men det tror jeg, at vi ikke gør endnu kender nok til hjernen og alle dens funktioner, og at vi derfor ikke entydigt kan sige, at den først er positiv, når fx amygdala skrumper. Amygdala er forbundet med frygt, vrede og irrationel grubleri, så når aktiviteten bliver mindre her, mens koncentrationsevnen tilsyneladende forbedres, lyder det umiddelbart godt. Men det limbiske system er også forbundet med kærlighed og tilknytning til andre mennesker, så vi skal være forsigtige, når vi fortolker resultaterne af strukturelle ændringer i hjernen. Vi ved som sagt ikke nok, siger Nikki Gordon Skovby. Forskning viser, at mindfulness meditationer er effektive til behandling af psykiske lidelser som stress, angst, depression og posttraumatisk stress. Når det kommer til fysiske sygdomme, kan mindfulness meditationer sænke forhøjet blodtryk og forbedre hudtilstanden psoriasis. Mange meditationsteknikker synes at skabe flere alfa- og theta-bølger i hjernen, som er forbundet med afslapningstilstande, ro og øget bevidsthed. Der er også danske undersøgelser, der viser, at mindfulness meditationer har en god effekt på kroniske smerter og stress. Forskning viser, at tre dage med 20 minutters meditation om ugen er nok til at få stressede mennesker til at føle sig mindre stressede.
