Alex' Corner

Alex' Corner

By Radio HaderslevHistory
Download on the App Store

Alex' Corner episodes

  • Ursula Müller
    Ursula Müller har været utrolig aktiv i hele sit 76-årige liv. Hun er en rigtig "flyvende farmor". Som ganske ung overtog hun Årøsund Færgegård (nu Badehotel) sammen med sin mand Bubi Müller. Året efter kom oliekrisen, så der var masser af modvind, men de klarede skærene i mange år. Ursula har stadig fart i sokkerne og mange interesser: jazzmusik, bestyrer af Blå Kors butik, dans, barnebarn og meget mere. Hør hende fortælle om sit spændende liv fra gymnasiepige via Pigegarden og restauratør til butiksbestyrer i forskellige butikker og meget mere.
    40 min
  • Vibeke Helsinghoff
    Jeg har besøgt Vibeke Helsinghoff i Christiansfeld.
    Tror du, hun har været danmarksmester i noget? Tror du, hendes hus har vundet præmier? Tror du, hun har været tambourmajor? Hør svaret i vores samtale. Hør om hendes varierede liv. Vibeke er godt nok gået på pension, men ligger så sandelig ikke på den lade side.
    52 min
  • Johnny Jacobsen
    Johnny er født og opvokset i Haderslev. Han har det med at stikke snuden frem og dermed blive involveret. Selvom han har passeret 70 år, er han aktiv i 6 bestyrelser. Han var gennem en menneskealder kørelærer, mest i militæret, men også privat. Han var som 16-årig i lære i to år inden for en meget feminin branche.....den blev også for feminin for ham. Hør i udsendelsen om, hvilken branche der er tale om.
    41 min
  • Lennart Madsen
    Museumsinspektør på Museum Sønderjylland, Arkæologi.
    Alle kender Lennart - men gør de nu også det? I denne Podcast fortæller Lennart om sine fritidsinteresser og sin baggrund og rødder. Han afslører, hvorfor han blev klassisk student dengang på Haderslev Katedralskole. Det er ikke, som du tror! Har Lennart mere eller mindre end 2.000 rockplader og CD'er? Gæt og lyt så til vores samtale.
    49 min
  • Bent Clausen
    De fleste kender Bent Clausen som en stor personlighed i dansk fodbold. Han sidder i DBU's bestyrelse og arbejder meget med landsholdet og landsholdets udvikling og image. Men tag ikke fejl: Breddeidrætten har en kæmpe plads i Bents hjerte og har altid haft det. "Der skal være plads til dem, der sparker lidt skævt til bolden". Bent har ikke altid arbejdet fuldtids (godt og vel) for fodbold - tro det eller lad være. Hør mere om, hvad han ellers har lavet i sit liv.
    43 min
  • Alex besøger Søren i Fole
    Søren og Ole Klinkby startede som ganske unge knægte Radio Globus. Jeg har været på besøg i Fole hos Søren, som fortæller om den spæde start og generelt om sin karriere i mediebranchen. Søren er fyldt med gode ideer - en typisk iværksætter. Og så er han en god fortæller. Normalt er det ham. der har gæster i studiet. Nu får han lov at prøve at sidde i den varme stol
    46 min
  • Christian Schultz
    Christian Schultz er koordinator for Haderslev Butikker. Han er en ildsjæl, som konstant får nye ideer. Hvad mener du f. eks. om gule juletræer? Christian fortæller om julens aktiviteter i Haderslev by.
    19 min
  • Julemanden
    Et af livets store spørgsmål er: Hvad laver julemanden, når han ikke er julemanden? Sover han virkelig hele tiden? Det er lykkedes mig at finde julemanden. Han fortæller om sit spændende arbejde og også om, hvad han ellers får tiden til at gå med. Det er ikke kedeligt. Bl.a. kan du høre om dengang, julemanden greb butikstyve i at stjæle spiritus for flere tusinde kroner.....
    23 min
  • Orla Mortensen
    Orla Mortensen er ægte Haderslever - og er det med hud og hår. Han har været bankmand i hele sin aktive erhvervskarriere. Næsten alle i byen kender dog mest Orla for hans kæmpe engagement i lokale foreninger og organisationer, bl. a. sportschef i SønderjyskE. Han var med til at starte Idrætsakademiet og sad som bestyrelsesformand i 18 år. Hør om alt det andet fra Orlas CV og om , hvorfor han spadserer rundt på Møn helt alene i fire dage
    46 min

About Alex' Corner

From the publisher's feed

Her kommer du tæt på en spændende personligheder, som Alex møder på deres hjemmebane. Personligheder, som du mener at kende. Men i Alex’s Corner kommer du ind bag ved mennesket. Måske vil du endda opleve sider af disse mennesker, du ikke kendte. Stemningen er afslappet og hyggelig.