30-årskrisen

Allstars-panelet er i huset

06.11.2019 - By Heartbeats.dkPlay

Download our free app to listen on your phone

Download on the App StoreGet it on Google Play

I ’30-årskrisen Allstars’ live fra Hotel Cecil på Podcast Festival har William Abrahamsen og Lars Penge Høier besøg af Pelle Peter Jensen, Sofie Linde og Fallulah, der alle tidligere har gæstet podcasten. Alle livets små kriser bliver vendt. Hvorfor er man nødt til at sove? Kan en babysitter passe børn, når de lige har været til Distortion? Og hvis de skulle have en robotkropsdel, hvem vil så gerne have sin røv skiftet ud? Det, kærlighed og meget mere bliver diskuteret i ’30-årskrisen Allstars’, der runder alle de små og store problemer i livet omkring 30-årsalderen.

Om podcasten:

Værterne Lars Plenge Høier og William Abrahamsen dykker ned i den process, som det er at blive voksen. De inviterer personligheder omkring de 30 til en snak om at runde et skarpt hjørne, mens vi kridter banen op i forhold til den forestående eller igangværende livsforandring.

Med den klassiske ærlige og kærlige tilgang går de ind i ugens gæst med træsko på og undersøger, om de 30 år er starten på et nyt liv eller bare nogle nye grå hår til samlingen. Er det meningen, at vi skal holde fast i ungdommens ild, eller er der ting, som er federe på den anden side af the big three-o?

Hvad er det mest voksne, du har gjort i denne uge? Er der tøj, man bliver for gammel til at gå i? Kan man se på kroppen, at den bliver ældre? Og hvilke tanker og bekymringer er det, man ligger vågen om natten med?

Vi skal pille os selv i navlen og dykke ned i det spind af tanker, som gør det at blive ældre til en fantastisk lækker og angstprovokerende rejse. Velkommen til ’30-årskrisen’, det mindst voksne og mest voksne, som du kan lytte til lige nu.

Lyt til alle afsnit af 30-årskrisen i iTunes her.

More episodes from 30-årskrisen