I

løbet af december kan du høre i alt tre podcasts i Udenrigsministeriets

podcast-serie ”Ambassadørerne” fra nogle af tidens fokusområder, nemlig

Ukraine, Storbritannien og Etiopien. Vi koncentrerer os om de vigtigste

begivenheder i 2021 i de tre lande, som bl.a. har inkluderet borgerkrig, krig,

trusler om handelskrig, Covid-19, hungersnød og varemangel. Og så beder vi

ambassadørerne komme med deres bud på, hvad der kommer til at ske i 2022.

Vi springer flere tusind år af etiopisk historie over i denne tredje podcast og koncentrerer os om Etiopiens udvikling de sidste små hundrede år.

Etiopien var besat af Italien fra1936til1941og var så

et kejserdømme frem til1974. Kejserdømmet blev derefter erstattet af et

kommunistisk diktatur, som varede frem til 1991. Under det kommunistiske styre

døde der i 1984-1985 ca. 600.000 etiopiere i en af de mest omtalte

hungernødskatastrofer i verden.

Samme år som det kommunistiske styre faldt, rev Eritrea sig løs

fra Etiopien efter 30års guerillakrig, og i de følgende år udkæmpede

Etiopien og Eritrea flere regulære grænsekrige senest i 2008.

I 2018 blev den nuværende premierminister Abiy Ahmed valgt, og

han fik Nobels Fredpris i 2019 bl.a. for at indgå fred med Eritrea. I november

2020 udbrød der kampe mellem den etiopiske hær og provinsen Tigrays regionale

sikkerhedsstyrker, og her godt et år efter er der stadig krig. Det og meget

andet skal vi tale om med Kira Smith Sindbjerg, som er Danmarks ambassadør i

Etiopien. Vær opmærksom på at udviklingen i Etiopien går stærkt, og at der kan

være sket ændringer, siden denne podcast blev optaget den 15. december.

I løbet af december kan du høre i alt tre podcasts i

Udenrigsministeriets podcast-serie ”Ambassadørerne” fra nogle af tidens

fokusområder, nemlig Ukraine, Storbritannien og Etiopien. Vi koncentrerer os om

de vigtigste begivenheder i 2021 i de tre lande, herunder borgerkrig, krig, trusler

om handelskrig, Covid-19, hungersnød og varemangel. Og så beder vi

ambassadørerne komme med deres bud på, hvad der kommer til at ske i 2022.

Den 23. juni

2016 stemte den britiske befolkning om Storbritanniens medlemskab af EU.

Resultatet var det meget omtalte Brexit; et flertal på ca. 52 pct. stemte nemlig

for at forlade EU. Men det betød ikke, at Storbritannien forlod EU dagen efter.

Først i marts 2017 meddelte Storbritannien officielt, at

landet ønskede at forlade EU ved at brugeartikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union.

Den artikel giver som udgangspunkt to år til at gennemføre en udtrædelse af EU,

men den britiske regering bad om udsættelse tre gange i 2019, og først den 1.

januar 2021 ophørte overgangsordningen for tilknytning til EU, og handels- og

samarbejdsaftalen trådte i kraft. Det er næsten et år siden, og her skal vi

høre den danske ambassadør i Storbritannien, Lars Thuesen, berette om det

første år med Brexit – og det andet år med Corona.

I løbet af december kan du høre i alt tre podcasts i Udenrigsministeriets podcast-serie ”Ambassadørerne”. Vi taler med ambassadører i nogle af tidens fokusområder, nemlig Ukraine, og Etiopien og Storbritannien. Vi koncentrerer os om de vigtigste begivenheder i 2021 i de tre lande heriblandt borgerkrig, krig, trusler om handelskrig, Covid-19, hungersnød og varemangel. Og så beder vi ambassadørerne komme med deres bud på, hvad der kommer til at ske i 2022.

Vi starter i Ukraine hos den danske ambassadør Ole Egberg Mikkelsen. I 1954 fik Sovjetrepublikken Ukraine tildelt Krim-halvøen fra Sovjetrepublikken Rusland. Halvøen fortsatte som del af det selvstændige Ukraine efter Sovjetunionens opløsning i 1991. I vinteren 2013 udbrød der uroligheder i Ukraine, og i 2014 blev den russisk-venlige præsident Janukovitj afsat efter den såkaldte Majdan-revolution i Ukraine og erstattet med en midlertidig pro-europæisk præsident. I marts samme år reagerede Rusland på revolutionen ved at annektere Krim-halvøen. Samtidig tog russisk-støttede oprørere magten i to områder i Øst-Ukraine, Luhansk og Donetsk og udråbte såkaldte folkerepublikker, som ikke er anerkendte internationalt.

Siden da har de to lande ligget i åben krig og konflikt. For nyligt kom det frem, at Rusland nu har den største koncentration af soldater ved grænsen til Ukraine siden starten af konflikten i 2014. Krigen og konflikterne som sådan er bredt dækket i danske medier, så her fokuserer vi på, hvordan ukrainerne takler at leve med den. Holder alle vejret eller fortsætter politik- og samfundsudviklingen, der blev sat i gang i 2014?

COP26 in Glasgow is here and the Danish MFA would like to welcome both Danish and international listeners to the second of two podcasts focusing on some of the Danish preparations taking place on the so-called Climate Front Posts in South Africa, Mexico and South Korea.In this episode, we continue the journey and talk to Ambassador Tobias Elling Rehfeld in South Africa, Ambassador Lars Steen Nielsen in Mexico and Ambassador Einar Jensen in South Korea. We will focus onhow they workwith Climate Initiatives and the Climate Agenda. And also on what they do to support the Danish goals for COP26.

COP26 in

Glasgow is right around the corner and the Danish MFA would like to welcome both Danish and

international listeners to the first episode of two podcasts focusing on the

Danish goals for COP26 and on some of the Danish preparations taking place on the

so-called Climate Front Posts in South Africa, Mexico and South Korea.

In this

episode, we begin the journey in Copenhagen by speaking to the Danish Climate

Ambassador Tomas Anker Christensen about the Danish goals for COP26.

Hvorfor skal du bruge

tid på et stop i Oslo? Det og meget mere kan du høre den danske ambassadør i Norge,

Jarl Frijs-Madsen, fortælle her i podcasten. Her i sommer har vi været på rundtur

hos vores nordiske naboer og hørt de danske ambassadører om både

vaccineudrulning, politik og økonomi samt hvad der optager befolkningen her og

nu. Og sidste stop på turen er Norge.

Hvordan ser et turistvenligt vulkanudbrud ud?

Det og meget mere kan du høre den danske ambassadør i Island, Eva Egesborg,

fortælle her i podcasten. Her i sommer tager vi på rundtur hos vores nordiske

naboer og hører de danske ambassadører om både vaccineudrulning, politik og

økonomi samt hvad der optager befolkningen her og nu. Og denne gang er vi

kommet til Island.

Hvad sker der på Sveriges politiske scene? Det og meget mere kan du høre den danske ambassadør i Sverige, Vibeke Rovsing Lauritzen, fortælle her i podcasten. Her i sommer tager vi på rundtur hos vores nordiske naboer og hører de danske ambassadører om både vaccineudrulning, politik og økonomi samt hvad der optager befolkningen her og nu. Og vi fortsætter til Sverige i denne podcast.

Kan

man igen komme i offentlige saunaer i Finland? Det og meget mere kan du høre

den danske ambassadør i Finland, Charlotte Laursen, fortælle her i podcasten.

Her i sommer tager vi på rundtur hos vores nordiske naboer og hører de danske

ambassadører om både vaccineudrulning, politi og økonomi samt hvad der optager

befolkningen her og nu. Og vi starter i Finland.

Hvorfor har et land som Kenya med godt 52 mio. indbyggere så hårdt brug for 358.700 AstraZeneca vaccinedoser fra Danmark? Det kan du høre her i podcasten, hvor den danske ambassadør i Kenya, Ole Thonke, bl.a. fortæller, at de danske doser betyder, at ca. 1/3 af alle vaccinerede kenyanere nu kan få deres 2. og sidste stik.

Covid-19 er dog langt fra det største sundhedsproblem i Kenya, hvor sygdomme som lungebetændelse, malaria og kræft koster langt flere mennesker livet hvert år.

Men Covid-19-epidemien har betydet forringede levevilkår for specielt kenyanske kvinder. Kønsbaseret vold og børne-graviditeter er steget kraftigt samtidigt med, at mange kvinder tjener endnu mindre, end de plejer: De arbejder nemlig i den såkaldte uformelle sektor, der har været specielt hårdt ramt både pga. frygt for smitte og udgangsforbuddene.

I podcasten skal vi både høre om de danske vacciner, og om hvordan de hidtidige danske hjælpepakker er blevet brugt i Kenya. Men vi taler også om den økonomiske situation i Kenya og endelig om, hvordan den kenyanske befolkning har klaret sig gennem epidemien, og hvad kenyanerne tænker om fremtiden.