Baby Cassian er blevet en internet-sensation. Han blev født tidligere i år i USA og vejede 5,8 kilo. Men der gik ikke længe, før overskrifter om den 'kæmpestore' baby spredte sig verden over, efter hans mor og hospitalet for nylig delte nyheden.

Blandt overskrifter kunne man finde: "Er du OK? Kvinde slår rekord med kæmpe nyfødt baby" og "Rekord-baby vejer næsten det dobbelte af gennemsnittet for en nyfødt".

Selvom baby Cassian blev født tungere end gennemsnittet, er han ikke et enkelttilfælde.

Der har tidligere været eksempler i medierne på babyer med en meget høj fødselsvægt - blandt andet en dreng født i Brasilien i 2023, som vejede 7,3 kilo.

Det er historier, der kan få kvinder verden over til at krydse benene.

Men hvor almindelige er store babyer, og er det altid forbundet med komplikationer at føde et stort barn?

Makrosomi (også kaldet 'neonatal overvægt') beskriver babyer, der bliver født med en vægt over 4 kilo eller 4,5 kilo, afhængigt af definitionen.

En stor baby kan også defineres som et barn, der har en fødselsvægt over 90 'percentilen'. Med andre ord: Mere end 90 procent af babyer født på samme tidspunkt i svangerskabet har en lavere fødselsvægt.

Udtrykket 'stor for sin gestationsalder' er sandsynligvis en mere præcis betegnelse, da vægten vurderes i forhold til barnets alder.

Vi kender ikke de konkrete omstændigheder omkring Cassians fødsel, hans eller hans mors helbred, og vi ved ikke, om de almindelige årsager til store babyer gør sig gældende i dette tilfælde.

Men generelt gælder det, at risikoen for komplikationer under fødslen kan være højere for både mor og barn, når barnet er stort - især hvis det vejer over 4,5 kilo. Det er dog langt fra altid tilfældet.

Jo større barnet er, desto større er risikoen for, at der bliver behov for indgreb under fødslen, som brug af tang, sugekop eller kejsersnit. Det er indgreb, som kan have effekt på kvindens restitution og heling efter fødslen og hendes muligheder ved en eventuelt endnu en fødsel.

For barnet er der en øget risiko for, at skuldrene sætter sig fast i fødselskanalen - en obstetrisk hændelse med potentielt alvorlige risici for mor og barn kaldet skulderdystoci.

Jordemødre og fødselslæger kan i sådanne tilfælde være nødt til at foretage ekstra indgreb for at få barnet sikkert ud. For eksempel kan det være nødvendigt at forsøge at få den ene skulder fri, hvis den sidder fast bag moderens skamben.

Det kan skade barnet eller føre til iltmangel, hvilket kan kræve genoplivning. Det er dog sjældent, og det sker oftest, når man ikke forventetede, at barnet ville være stort.

Store babyer er oftest sunde og raske, og der kan være flere årsager til deres størrelse:

Genetik: En del familier får bare større børn.

En overbåren graviditet: Babyer, der fødes efter terminen, har haft længere tid til at vokse og bliver derfor ofte større.

Diabetes: Især hvis sygdommen ikke er velreguleret, kan det føre til større babyer. Det skyldes, at moderens høje blodsukker giver barnet mere energi, som det lagrer som fedt.

Sukkersyge under graviditeten (gestationel diabetes): Øger risikoen for, at barnet bliver overvægtigt og senere udvikler diabetes.

Overvægt hos moderen: Kvinder, der er overvægtige før eller under graviditeten, har større risiko for at få store babyer. Det skyldes blandt andet en øget risiko for at udvikle graviditetsdiabetes og eventuelt mindre sunde kostvaner.

Vurderingen af barnets vægt før fødslen er upræcis. Mange kvinder får at vide, at de venter et stort barn - og det viser sig ikke at være tilfældet - mens andre bliver overraskede, når barnet faktisk er stort ved fødslen.

Jordemødre og fødselslæger mærker rutinemæssigt på kvindens voksende livmoder. De vurderer, hvordan barnet ligger i livmoderen, og hvor højt livmoderen når i forhold til navlen. Det giver en indikation af, om barnet vokser som forventet på det givne tidspunkt.

De måler også afstanden fra toppen af maven til toppen af skambenet med et målebånd. Antallet af graviditetsuger svarer som regel til ...