Vi indleder med et interview med Elisabeth Møller-Jensen, der har skrevet en bog om Camilla Collett og hendes roman. Hun giver sit bud på en tolkning af romanen.

Man kan læse den i bogen ”Emancipation som lidenskab. Camilla Colletts liv og værk. En læsning i Amtmanden Døtre”, der udkom på forlaget Rosinante i 1986.

Og så fortsætter ellers oplæsningen af romanen om de to unge menneskers forvirrede kærlighedsfølelser. Lorenz Brandt begynder igen at forfølge Sofie, og en dag får han lokket hende ned i grotten, idet han har fået et bud til at fortælle hende, at hendes mor vil møde hende dernede. Her står så Brandt og spærrer hende tilbagevejen og laver en stor scene, hvor han både erklærer hende sin kærlighed og truer hende, så hun flygter op ad klippen og råber om hjælp. Kold hører hende, styrter til og redder hende og de ende i en tæt omfavnelse og en gensidig erklæring, som dog hurtigt bliver afbrudt af familien, der er ude og lede efter Kold, der har fået besøg af sin gamle ven Müller. Han får dog stukket Sofie en seddel, hvor han beder hende mødes med sig næste morgen tidlig.