I et brev til en gammel veninde, Margrethe, som Georg har lovet at fortælle nyt fra hans landlige ophold, fortæller han om denne purunge Sofie, og man fornemmer, at hun alligevel har betaget ham og rummer meget mere, end han har fortalt Müller. Han kan i hvert fald skrive flere sider m visse bedårende og mystificerende træk ved hende. Og nu vender hun snart tilbage. Selvom tanten har opfordret hende til at blive i København, hvor der allerede er flere bejlere, har hun insisteret på at vende hjem.