
Sign up to save your podcasts
Or


I denne episode af ”Arbejdsplads til flere” fortæller Erik Sørensen, driftschef hos Den Jyske Kontrolcentral, hvordan virksomheden har skabt rammer, hvor medarbejdere med særlige behov trives, udvikler sig og bliver længe hos virksomheden.
Ved at tage et socialt ansvar har virksomheden opbygget et stærkt omdømme, der gør, at de i dag modtager 20 uopfordrede ansøgninger om ugen og sjældent skal bruge tid og ressourcer på at finde nye medarbejdere.
Hør, hvordan din virksomhed kan få adgang til nye og værdifulde medarbejdere ved at tage socialt ansvar og tænke anderledes i din rekruttering.
I dette afsnit af Cabis podcast "Arbejdsplads til flere" hører du om de positive effekter, som virksomheder opnår ved at skabe plads til psykisk sårbare medarbejdere – og hvad der skal til.
Afsnittet tager udgangspunkt i Cabis projekt Grobund til fremtiden – et naturbaseret beskæftigelsesprojekt, som hjælper unge kvinder i psykisk mistrivsel med at finde en vej til job eller uddannelse.
I afsnittet møder du Emma, der har deltaget i projektet. Hun fortæller bl.a. om sine udfordringer, og hvad der hjælper hende til at trives på en arbejdsplads.
Og så fortæller Saher Bato fra Salling Group, hvad virksomheden specifikt gør for at imødekomme psykisk sårbare medarbejdere.
Lyt med og få inspiration til, hvordan social ansvarlighed kan blive en del af jeres rekrutteringsstrategi – og en vej til nye medarbejdere.
Dette podcastafsnit er produceret som en del af projektet Grobund til fremtiden, der er støttet af Det Obelske Familiefond. Projektet er blevet til i samarbejde mellem City of Aarhus, Naturfællesskaber , Huset Relief og Cabi.
”Da min gode kollega ovre fra Aarhus ringede og sagde, at de havde en god mand, som rigtig gerne ville flytte til Sjælland, der havde jeg da mine betænkeligheder i forhold til PTSD, som jeg ikke var så meget inde i, og det måtte jeg lige undersøge. Og så havde jeg en god lang snak med Henrik, over flere gange faktisk, hvor jeg kunne mærke, at det var en super god mand og en virkelig fin person, som jeg rigtig gerne ville have herover.”
Det fortæller Johnny Løvhøj, driftsleder hos Securitas i Nordsjælland.
Johnny er blandt andet leder for Henrik, der kører som patruljevagt for Securitas. Henrik har været 11 år i Forsvaret og har 3 udsendelser bag sig. Og så har han PTSD.
I dette afsnit af Cabis podcast "Arbejdsplads til flere" hører du mere om, hvad det vil sige at være leder for en veteran, som har fået psykiske udfordringer, efter de har været udsendt.
Hvad gør du, når der lander en vigtig opgave på dit bord, som ikke er nok til en ny fuldtidsstilling, men som ingen i din virksomhed har tiden til at løse?
Det kan du høre om i dette afsnit af Cabis podcast ”Arbejdsplads til flere”!
I dette afsnit møder du fx Pia Nørby, kvalitetschef hos Sihm Højtryk A/S i Esbjerg, som har fundet en god løsning på nogle af de ESG-krav, de har fået pålagt af deres internationale kunder.
Du vil også møde vores hus-ekspert Carsten Lunden, som vil give dig en masse inspiration til, hvor-dan du løser dine rekrutteringsbehov.
Bland andet vil du høre om:
✅ Hvordan du rekrutterer til opgaver fremfor stillinger
✅ Hvordan du får øje på opgaverne i din virksomhed, som måske kan løses af medarbejdere på nedsat tid.
✅ Hvordan opgavestyret rekruttering kan styrke din virksomheds konkurrenceevne.
Rigtig god lytter.
Podcasten er produceret ifm. projektet ”Grøn Omstilling – en nøglebrik til social inklusion”. Projek-tet er støttet af Den Europæiske Socialfond og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Hvordan har Kids-world fået stor succes med at ansætte unge?
Det fortæller Sanne Aldenborg, lagerchef, i dette afsnit af Cabis podcast "Arbejdsplads til flere".
Hele 88 % af alle nyansatte i Kids-world er under 25 år, hvoraf en stor del kommer fra en udsat position.
I podcasten fortæller Sanne Aldenborg bl.a. om, hvordan Kids-world får fat i de unge, hvilke opgaver de løser, og hvordan Kids-world giver de unge en god opstart, så mange bliver hos virksomheden i flere år.
Hvis flere unge skal lande et fritidsjob, kræver det både politisk opbakning og et godt samarbejde på tværs af kommunens beskæftigelsesforvaltning og børne- og ungeområde. I denne podcast fortæller politikere og ledere fra Viborg Kommune, hvordan de via tæt og tværfagligt samarbejde mellem de to forvaltninger lykkes med at få et stort antal unge i fritidsjob.
Podcasten er for dig, der er leder i den kommunale beskæftigelsesindsats eller på børne- og ungeområdet eller er politiker med ansvar for et af de to områder.
Du kan også lytte til podcasten som inspiration, hvis du har interesse i forløb, der hjælper unge godt videre i livet.
Fra 2024 træder de nye ESG-regler i kraft. Selvom kravene i første omgang gælder for virksomheder med +500 ansatte, påvirkes mindre virksomheder også indirekte. Ofte er de nemlig leverandører til de store virksomheder, og det er derfor også vigtigt for deres forretning, at de kan understøtte kravene.
I Cabis podcast om S'et i ESG kan du lære af de virksomheder, der er allerbedst til at arbejde med S'et i ESG.
Du møder blandt andet Den Jyske Kontrolcentral og HKScan, der fortæller, hvilke gevinster det har givet at stå stærkt på S'et i ESG. Og så fortæller Ea Nielsen, souschef i Cabi, om, hvad S'et i ESG kan gøre for dig og din virksomhed.
VELUX FONDEN har bevilliget godt 3 mio. kr. til projektet ’Fodfæste gennem naturen’, der skal hjælpe udsatte unge mænd tættere på uddannelse og job. Her er beskæftigelsesindsatsen rykket ud i naturen, hvor samarbejde, mad over bål og mandefællesskaber er i fokus. Med i projektet er Aarhus Kommune, Mandefællesskaber, DareGender og Cabi, der leder projektet.
I denne episode møder du Jeppe Pallesen, der er projektleder ved bygge- og anlægsvirksomheden MT Højgaard og pladsmanden Mohammad, der inden sin ansættelse var på kontanthjælp. Jeppe deler ud af sine erfaringer med at inkludere Mohammad på arbejdspladsen. Han gør fx meget ud af at finde de rigtige opgaver med den rigtige sværhedsgrad for at skabe små succeser. Jeppe fortæller, hvordan han motiverer Mohammad, og hvordan ærlighed og tydelige rammer er en vigtig del af en god opstart for en medarbejder, der ikke er vant til at være på en arbejdsplads.
På vores hjemmeside cabiweb.dk finder du værktøjer og guides til den gode opstart. Der er også hjælp at hente, til dig der vil arbejde med trivsel og forebyggelse af sygefravær, opkvalificering af medarbejdere og meget mere - og det hele er gratis.
I denne episode møder du Proshops logistikchef Ronnie Stormfeldt og hans to medarbejdere Heidi og Rashid. Hos Proshop har de en ambition om, at 10 procent af medarbejderne skal hentes fra kanten af arbejdsmarkedet. Ronnie deler ud af sine erfaringer om, hvordan du bliver den bedste leder for medarbejdere, der kan være psykisk sårbare eller have kognitive funktionsnedsættelser. Han fortæller dig, hvorfor det også er en god forretning at tage et samfundsansvar. Du møder bl.a. begrebet pause-buddy, der hjælper generte medarbejdere til at få et socialt netværk på arbejdspladsen, og seniorkonsulent i Cabi, Anne Brændbyge fortæller, hvordan du kan sætte handicapkompenserende ordninger i spil.
Find mere viden og værktøjer på cabiweb.dk
From the publisher's feed
Danske virksomheder kæmper med at tiltrække og fastholde arbejdskraft. Op mod 10 % af alle rekrutteringsforsøg mislykkes i dag.
I Cabis podcast ”Arbejdsplads til flere” får du…
Podcasten giver dig bl.a. indsigt i alternative rekrutteringsveje og konkrete eksempler på, hvordan virksomheder ansætter og rummer medarbejdere, der ellers ville have svært ved at komme i job.

31 Listeners