Det er en helt specifik form for selverkendelse, der indtræffer, når man opdager, at man bruger mere tid på at tale om styrketræning og tidlige morgener end om byture.

Det er erkendelsen af, at den 'coolness', man før bar som et skjold, nu skal findes i en form for indre ro. Vi kan omfavne det eller kæmpe imod, men om vi vil det eller ej: Vi bliver alle ældre.

Og det er lige det, det nye afsnit af ‘Arbejdstitel’ handler om.

For at blive ældre behøver ikke være lig med depression og et desperat forsøg på at holde fast i en ungdom, der med sikkerhed forsvinder mellem hænderne på de to værter.

Det kan lige så vel gøres med ynde, så tallene på antallet af fødselsdagslys i lagkagen ikke bliver nogle, de frygter, men nogle de puster ud med glæde.

Farshad Farzankia er kunstmaler. Men sådan har det ikke altid været. Oprindeligt er han uddannet fra Den Grafiske Højskole arbejdede i en årrække som art director på Euroman.

Men da han i 2016 sagde sit job op, fik et atelier og begyndte at male, gik det rigtig stærkt. At kalde det en kometkarriere vil ikke være nogen overdrivelse, og allerede fem år senere havde han en soloudstilling på Arken.
I det nye afsnit af ’Arbejdstitel’ er de to værter Oliver Enné og Kristoffer Dahy Ernst på besøg i Farshad Farzankias næsten 500 kvadratmeter store atelier i Søborg.

Og omgivet af værker taler de om en kunstbranche, der kan være svær at få hånd om, om at forsøge at holde styr på, hvor ens værker ender, og det abstrakte i at et maleri den ene dag kan koste noget og den næste være meget dyrere.

”Hvad ønsker du dig i fødselsdagsgave?”

Strømper igen? En næsetrimmer? Søde børn?

Opfindsomheden er typisk ret begrænset, når voksne mænd bliver spurgt om, hvad de ønsker sig i fødselsdagsgave. Et år ældre, stadig ingen gode gaveønsker klogere. Og et spørgsmål, der trænger sig på fra velmenende familiemedlemmer, der også er rådvilde.

For hvad giver man til manden, der har alt? Hvad skal det moderne, privilegerede menneske egentlig ønske sig i år 2026?

Det har Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné en masse rigtig gode bud på i dette afsnit af ’Arbejdstitel’.

Afsnittet er sponsoreret af Bruun Rasmussen, der i uge 7, 8 og 9 kører temaauktionen ’Young Collectors’, der skal give nye samlere – unge som gamle – mod på at komme i gang med at lave et godt køb. Bruun Rasmussens kuratorer har lavet et særligt udvalg af blandt andet kunstværker, vin, sølvtøj, møbler og keramik, og du kan se alle genstande, der er med i auktionen, på bruun-rasmussen.dk.

Rasmus Bruun har for længst etableret sig i det danske mediebillede som satiriker og skuespiller på både radio og tv. ’Den Korte Radioavis’ blev en megasucces på det hedengangne Radio 24syv, og siden har han med ’Operarejsen’, ’Sankt Bernhard Syndikatet’ og ’Orkestret’ slået fast, at han er en mand med mange talenter.

Men der er en ambition hos Rasmus Bruun, der skal findes langt fra mediebranchen. Den handler om at have sin egen restaurant. Og ikke en hvilken som helst en af slagsen. 

”Der er mange butikslokaler, som jeg går og stirrer mig blind på en gang imellem og tænker: ’Her kunne man lave den type restaurant og her kunne man lave en café, her kunne man lave en biergarten…’ Men lige for tiden er jeg tættere på, end jeg nogensinde har været.”

I dette afsnit fortæller Rasmus Bruun også om, hvordan han strukturerer sin hverdag, når han skriver på et nyt koncept, om at blive forvekslet med karakteren Rasmus Bruun fra ’Den korte radioavis’ og om sin drøm om at gå hele vejen fra Danmark til Italien i det sekund, hans yngste datter flytter hjemmefra.

” Jeg har jo en ting, som jeg ikke er videre stolt af. Men hver morgen drikker jeg en kop instantkaffe derhjemme. Med kogende vand fra min Quooker.”

Tilståelsen kommer fra Kristoffer Dahy Ernst, der i det nye afsnit af ’Arbejdstitel’ er blevet opfordret af lytteren Emma til at afgøre, om instant-produkter er overvurderede eller undervurderede.

Og det er blot et af de mange emner, der bliver berørt i afsnittet, som samtidig er årets første. 

At komme godt fra land i 2026 kræver naturligvis også en form for lottokupon for ’Arbejdstitels’ år, og den bliver udfyldt i fællesskab – ligesom der bliver gjort status på den kupon, værtsduoen udfyldte for 2025.

Remee har bygget natklub, bureau og barbershop, men han ved godt selv, at hvis det kun handlede om penge, burde han bare skrive flere popsange.

I dette afsnit af ’Arbejdstitel’ fortæller han om økonomisk gevinst ved sange, der er 25 år gamle, om at være til polterabend med 50 Cent og om hvordan kunstig intelligens kommer til at redde hans bagkatalog.

Mange drømmer om at kunne sige, at de har hele verden som deres arbejdsplads.

Ulla Terkelsen er en af dem, der kan.

Siden hun som nyudklækket journalist rejste fra Danmark, har hun ikke set sig tilbage.

Hun har boet overalt i verden – fra swingin’ London i 1960’erne til Berlin efter Murens Fald og i Washington D.C. – og gennem alle årene har han arbejdet som korrespondent på TV 2 og utrætteligt rapporteret hjem fra alt fra præsidentvalg til OL-slutrunder.

Der har ikke manglet store adresser eller byer med schwung på i hendes liv. Alligevel husker hun tiden som purung og meget lidt velhavende journalist i et meget fattigt Warszawa som en af de lykkeligste i sit liv. I hvert fald en af dem, der gav hende en livsoptimisme og en tro på, at intet kan få mennesker ned med nakken.

Det fortæller hun i det nye afsnit af ’Arbejdstitel’. Her er hun gæst med sin veninde, Eva Ravnbøl, der som programmets Italien-korrespondent ikke er ukendt for lytterne.

Og meget passende for de to verdensdamer – Ulla bor i dag i Cannes i Sydfrankrig, Eva i Rom – foregår optagelsen på en café i Milano.

Dette afsnit af ’Arbejdstitel’ er sponsoreret af Campari. Og meget passende for både Campari og ’Arbejdstitel’ er afsnittet optaget i Camparis hjemby, Milano, som man ikke kan besøge uden samtidig at nyde en negroni eller to.

Det kan godt være, at det er i de store mødelokaler med udsigt, at de største aftaler bliver underskrevet. Men de ville aldrig være kommet i stand, hvis det ikke var for forretningsfrokosten – eller power lunch, som man ynder at kalde det der, hvor der virkelig er noget på spil.

En power lunch er forretningsfrokostens veloplagte storebror. Det er til en power lunch, at forbindelser bliver etableret og senere plejet. Man kan ikke spise for mange power lunches. Og er man en mester udi disciplinen, er det et uundværligt redskab i det moderne menneskes netværkskasse.

Men hvad er en power lunch egentlig på vores breddegrader? Og eksisterer den overhovedet i København?

Det undersøger ’Arbejdstitel’ i dette afsnit, og til at hjælpe med den opgave ringer Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné til tre personer, der har spist flere forretningsfrokoster end de fleste.

I afsnittet kan du høre, hvad Mette Østergaard, Lars Thylander og Bo Bech ved om at spise power lunch.

Hvad giver man til manden, som har alt?

Det spurgte Oliver sig selv om, da han for nylig skulle give Kristoffer fødselsdagsgave til hans 40-års fødselsdag. Og hvad det blev, kan du høre i dette afsnit af 'Arbejdstitel', hvor forfatter og cykelkommentator Bastian Emil Goldschmidt er gæst.

Det er en kunst at give gaver. Og dette afsnit er spækket med anekdoter om gode gaver og dårlige gaver, om kunsten at gøre gaver højtidelige og at tage gaver med hjem fra rejser.

Bastian Emil er en glimrende gæst, der levende fortæller om sit liv og sit syn på tilværelsen.

For nylig har han både fået fastnettelefon og anskaffet sig en skrivemaskine, og det er noget af det, der lægger grund til det nye afsnit.

I det faste format Overvurderet/Undervurderet diskuterer de to værter også med deres gæst, om champagnetårnet er overvurderet eller undervurderet, og hvordan det forholder sig med at gå over for rødt.

Dette afsnit af ’Arbejdstitel’ er bragt i samarbejde med Bruun Rasmussen forud for de store live-auktioner den 11. december 2025. Ved auktionerne bliver der solgt ure, smykker, accessories og en helt særlig flaske champagne, som forventes at skabe stor opmærksomhed.

Da Jonathan Balsløw Sørensen i 2024 åbnede Graziano på Møllegade i København, blev den på rekordfart et stamsted for rigtig mange mennesker.

Jonathan er vokset op i Toscana og har pomodoro i sine årer. Han tænker, drømmer og spiser italiensk, og efter succesen med både Graziano og hans kogebog er han nu klar med den svære restaurant nummer to på Værnedamsvej i København.

I dette afsnit af ’Arbejdstitel’ fortæller Jonathan om at sælge folkeaktier for at kunne åbne sit sted, om at stykke det perfekte menukort sammen, og om retten som han elsker, men som ingen bestiller fra menuen.

Dette afsnit af ’Arbejdstitel’ er bragt i samarbejde med Gastrotools.

Gastrotools er blandt andet kendt for deres 5-ply serie, der er hjertet i Gastrotools’ kollektion – det er gryder og pander i professionel kvalitet, designet til at holde hele livet. “5-ply” betyder 5 lag stål og aluminium – det giver hurtig opvarmning, perfekt varmefordeling og fuld kontrol.

De er produceret i Italien med over 130 års erfaring – bygget til at yde i verdens bedste køkkener, og selvfølgelig fri for PFAS og andre belægninger. Se mere på Gastrotools.dk