Al kunst og al undersøgelse, og ligeledes al handling og alle fortsæt, synes at sigte mod et eller andet gode.

Det er den allerførste sætning i Aristoteles’ Den Nikomakeiske etik, som udgør dagens læsning. 

Der er en ret enkel sætning, som man let kan læse henover.  Al kunst og al undersøgelse, og ligeledes al handling og alle fortsæt, synes at sigte mod et eller andet gode.

Man kan sige at sætningen siger noget selvfølgeligt. Selvfølgelig sigter al handling mod noget godt. Hvem handler bevidst mod noget dårligt? Men sætningen sætter også scenen med de implicitte spørgsmål den indeholder. For hvad er det gode? Er der forskellige goder for forskellige former for kunnen, undersøgelse og handling – eller er der et ultimativt gode, som ligger bag eller over alle andre mål?

Det er den slags spørgsmål, som den Nikomakeiske etik forsøger at besvare. Og svarene er mere overraskende, konkrete og mere menneskeligt forankrede, end man måske ville forvente af et filosofisk værk fra oldtiden.