Gemt i et hvidt telt står resterne af Børsen under kraner og lamper, mens folk i sikkerhedsveste og hjelme vandrer omkring med alverdens udstyr.

Så snart man er trådt ud af vagtkontoret, som alle skal igennem for at komme ind, kan næseborene opfange rester af den brand, der raserede bygningen i april 2024.

Og så lugter der jordslået af gammelt murværk og støv, som når man graver en kælder op, og det er netop, hvad arkæologer fra Københavns Museum har gang i.

Frem til midten af august graver de sig igennem flere lag af gulve, der er lagt gennem årene, for at finde spor af bygningens brogede historie.

"Det er en helt fantastisk mulighed, vi har fået," fortæller Thomas Roland, der er museumsinspektør ved Københavns Museum.

"Vi får et indblik i Børsens historie, som de skriftlige kilder ikke har givet os."

Videnskab.dk har fået lov til at komme med ind bag den raserede facade for at blive klogere på arkæologernes arbejde.

Den oprindelige Børsen stod færdigbygget i 1624, men har oplevet en del forandringer gennem årene. I århundreder var den handelsplads og varelager, inden den blev til børshandel og til sidst moderne kontorer for Dansk Erhverv.

Den lange historie skal Københavns Museum nu finde fysiske spor efter, inden genopbygningen starter.

"Jeg blev blæst helt bagover, da jeg trådte herind første gang. Børsen har været ekstremt vigtig for Danmarkshistorien," fortæller Thomas Roland mellem de svedne ruiner.

"Den var et kæmpe boost for handlen mellem Danmark og resten af verden. Men der er meget, vi ikke ved om bygningens historie."

Det er ikke en nem opgave, han og kollegerne har kastet sig over, for der er ikke mange genstande tilbage fra bygningens brogede historie.

"For det første: Der var der tale om købmænd. De efterlod jo ikke vigtige genstande, når de flyttede, eller der skulle bygges om," forklarer Thomas Roland.

"Og for det andet blev bygningen renoveret i slutningen af 1800-tallet, hvor der desværre ikke var arkæologer til stede. Så vores viden om, hvor meget der blev gravet, og hvad der blev fundet, er meget beskeden."

I dag er arkæologerne til gengæld med ved arbejdet og bruger nøjagtige GPS-målinger og billeder af hver detalje, og de indsamler prøver af jord og materialer, som skal igennem laboratorier.

"Det kunne jo være spændende at finde rester af for eksempel peber eller kardemomme eller noget andet, der kan fortælle os mere om de købmænd, der har været her, og hvilke varer der konkret blev handlet."

Det er ikke kun genstande, arkæologerne kigger efter. Også arkitekturen er i fokus.

"Når vi graver os igennem lagene, bliver det virkelig tydeligt, hvor mange gange der er lagt nye gulve, og vægge er revet ned og sat op andre steder. Det er fascinerende, hvor organisk en bygning Børsen har været."

Noget af det, der især begejstrer Thomas Roland, er en særlig detalje ved den oprindelige placering af væggene.

"I dag placerer man jo altid vinduer mellem væggene. Men her kan vi se, at vinduerne blev placeret der, hvor væggen rammer. Den ene halvdel af vinduet var så i det ene rum og den anden halvdel i det andet rum."

"Jeg har set på Børsens plantegning rigtig mange gange, og jeg har simpelthen aldrig tænkt over den detalje, før vi stod herinde. Jeg tror, det er designet til, at der kastes lys på de varer, der stod langs væggene."

Arkæologerne har været i gang med arbejdet siden midten af juni, hvor Københavns Museums tunge gravearbejde startede.

"Det har været en af de største udfordringer i min karriere," siger Thomas Roland, mens vi står på træbroen, der løber mellem de mange rum.

"At få gravemaskinerne ind i hvert rum har været et stort stykke arbejde. Vi har måttet bruge et stort kransystem til at transportere udstyret rundt."

De næste par uger kommer til at gå med at registrere fund og indsamle prøver. Derefter overtager arkitekter, der skal opbygge Børsen, mens museet analyserer fundene.

"Det har været helt exceptionelt at få lov at arbejde i den her ikoniske bygning," siger Thomas Roland.

"Bygherren (Dansk E...