En højst usædvanlig planet er i fuld gang med at æde sig større.

Planeten befinder sig 620 lysår herfra og ligner ikke dem, vi kender fra Solsystemet, for den er meget stor og helt på egen hånd.

Kæmpeplaneten kredser ikke om nogen stjerne, men svæver frit rundt i det interstellare rum. Nu har et internationalt hold af astronomer observeret planeten midt i et ædegilde, hvor den hvert eneste sekund bliver seks milliarder tons tungere.

Det er langt mere end vægten af alle dyr på Jorden, og astronomerne har aldrig set en planet tage så hurtigt på i vægt før.

"Det ser spændende ud," siger Jes Jørgensen, der er professor ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet.

"Vi forstår ikke rigtig, hvor de fritsvævende planeter kommer fra, men i dag er vi ret sikre på, at de findes. Et studie som dette fortæller os noget om deres dannelsesproces," siger professoren til Videnskab.dk.

Han har ikke selv været involveret i det aktuelle studie, men forsker i dannelsen af stjerner og planeter.

Den unge planet har fået navnet Cha 1107-7626, hvor de tre første bogstaver angiver, at man skal kigge i retning af stjernebilledet Kamæleonen på den sydlige himmelkugle for at finde den. Den er 5-10 gange tungere end gaskæmpen Jupiter.

Astronomerne har både brugt det store NASA-rumteleskop James Webb og det enorme, europæiske teleskop Very Large Telescope, der står på en bjergtop i Chiles Atacama-ørken, til at studere den fritsvævende planet igennem flere måneder.

De har fundet ud af, at planeten omkredses af en skive af gas og støv, som den æder løs af. Det sker i variabelt tempo - fra juni til august slugte den gas otte gange hurtigere end i månederne før.

En gasskive omkring et himmellegeme i Mælkevejen er ellers et fænomen, astronomerne bedst kender fra unge stjerner.

Så måske er planeten blevet dannet og er ved at vokse sig større på samme måde, som stjerner gør det.

"Det ser ud til, at planeten er dannet ved kollapset af en gassky. Skyen har bare ikke været stor nok til, at en stjerne kunne dannes," lyder det fra Jes Jørgensen, der fortsætter:

"Observationerne viser, at planeten stadig har massetilvækst, og at det foregår i 'bursts' (udbrud, red.). Det ligner lidt måden, hvor vi også får dannet stjerner på ved gravitationelt kollaps."

En stjerne dannes først, hvis massen er større end 75 gange Jupiters masse, og her har der simpelthen ikke været gas nok.

"Denne opdagelse udvisker grænsen mellem stjerner og planeter, og den giver os et smugkig ind i de tidligste faser af dannelsen af fritsvævende planeter," siger astronom Belinda Damian fra britiske University of St Andrews ifølge en pressemeddelelse fra Det Europæiske Sydobservatorium (ESO).

Hun er medforfatter til studiet af Cha 1107-7626, der bringes i tidsskriftet The Astrophysical Journal Letters.

Cha 1107-7626 er ikke den eneste fritsvævende planet, der er blevet opdaget. Der er efterhånden fundet nogle hundrede kandidater, der endnu ikke er blevet studeret så grundigt.

Astronomerne tror ikke, at de alle sammen er dannet isoleret og uden en stjerne at kredse om.

De mindste af dem har sandsynligvis været planeter, der har kredser rundt om en stjerne på samme måde, som Jorden kredser om Solen.

På et tidspunkt er de blevet slynget ud af deres solsystem, fordi de er kommet for tæt på en større planet i samme system.

Astronomerne regner med, at de vil finde mange flere omstrejfende planeter ved hjælp af Vera C. Rubin Observatory, der tog sine første billeder i juni, og rumteleskopet Nancy Grace Roman, der sendes op i 2027.

Planeterne kan så studeres nærmere med Webb-teleskopet eller med det ekstremt store teleskop ELT (Extremely Large Telescope), der vil stå klar i 2030.